30 May 2011

Det der med at gå til eksamen..

I dag var jeg oppe i min første mundtlige eksamen, jeg havde forberedt mig rimelig godt, det var AT, så det vil sige at jeg vidste hvad jeg skulle snakke om, hvilket var om terrorisme, overvågning af det og dilemmaer forbundet med overvågning. Jeg var meget nervøs, eller det kan nok nærmere derfineres som ekstremt nervøs, som mange nok kender fra eksamenssituationer. Jeg kom ind og startede egentlig fint ud med det jeg havde forberedt, men pludselig spørger censor ind til kredsløbet, som jeg bare overhovedet ikke kunne huske hvordan vi satte op (fysik). Jeg ved ikke om det var måden han spurgte på eller om mine nerver bare ikke kunne holde til mere, men så græd jeg. "STOP DET" skreg det bare i mit hovede, men der var ikke noget at gøre. Jeg prøvede at snakke videre, men det var lidt svært, så jeg tog noget vand og begyndte at tegne en graf til det sidste jeg ville sige.. ja så gik resten af tiden, hvor jeg heldigvis formåede at holde det inde! Jeg har det virkelig skidt med eksamenssituationer, og det kommer som et chok for mig hver gang. Normalt klarer jeg mig godt i pressede situationer, og håndterer egentlig også problemer godt nok, og det er nok derfor jeg bliver så overrasket over at min reaktion er som den er. Jeg tror godt vi kan kalde det eksamensangst, selvom jeg mener at det bliver misbrugt af alt for mange der "bare" er nervøse - nej det er ikke rart at gå til eksamen, men at være direkte angst for det er noget andet. Men jeg tror virkelig jeg er det.. Måske er det også bare fordi jeg har nogle høje forventninger til mig selv.. Jeg håber virkelig at dansk, som er min næste eksamen går bedre, altså ikke sådan stræben efter højere karakter, men mere oplevelsesmæssigt. Jeg fik for resten 10, og det er jeg rigtigt glad for, når jeg også tænker på hvordan det gik derinde, så nu kan jeg måske styre trøstespisningen med det (:

"Eksamen er en fest for den velforberedte elev" .. tsk.. meget har jeg ikke at sige til sådan noget!


Today my exam did not went well, I had a mental break down - luckily I was graded with a B.

1 kommentarer:

  1. Jeg har det meget på samme måde :( - det der med eksamen er heller ikke lige mig.

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -