15 Jul 2011

As the wind blows

 Shirt: Weekday, Pants: Cheap Monday, Boots: H&M

Jeg blev lige nødt til at have det sidste billede med, der skal ikke meget til at more mig, og i dag var min flagrende skjorte nok! Skjorten købte jeg i sidste uge på turen til København med min kæreste, og den er så skøn - og igen fik jeg gjort mig et røverkøb, med 75% af (det ville sige 100 kroner).

Jeg har i dag været på jobcenteret og på arbejde, så det har været en rigtig business-dag. Selvom jeg er glad for mit fritidsjob er det altså ikke nok timer, så jeg skal ud og søge jobs nu (ja, jeg er vist lidt sent ude) Men jeg har et i kikkerten, som jeg virkelig gerne vil have!

Jeg har tænkt lidt over hvorfor det går mig sådan på ikke at vide hvad mit næste år skal gå med endnu, selvfølgelig usikkerheden og et økonomisk grundlag (jeg bor trods alt ude) men det er jo ikke kun det. Et job er for mig ikke bare noget man gør for at tjene penge, men en alt for stor del af hverdagen til at det kun skal dreje sig om det. Et job er en stor del af ens identitet, og det kan jo både være godt og skidt. Godt fordi man på en måde bliver tryg i den identitet man nu engang får derigennem, men også skidt pga. alle de fordomme der kan følge med. Det er ærgerligt at man som person bliver dømt hårdt for hvilket job man har, og ofte hænger forestillingen ikke sammen med virkeligheden. Men dem der har fordomme må have det, og så vil jeg med et smil på læben gå ud i det usikre jobmarked og se hvor jeg ender, og ikke tage mig af de fordomme folk måske kunne have dertil.

Har i oplevet det at være uden job, eller at opleve fordomme omkring et bestemt job i har haft?

0 kommentarer:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -