23 Nov 2013

4 produkter der giver den perfekte finish

 photo 20131122-DSC_0004-3_zps32fb0f06.jpg
Vi har alle produkter, vi elsker, og her er 4, jeg er afhængig af lige nu. Temaet er lidt "de ekstra detaljer", og jeg har udvalgt produkter, der måske vil komme udenfor jeres basis-rutine i hverdagen?

3D eye lift fra KIKO: Inden denne brugte jeg Cliniques "All about eyes" - men denne giver altså en mere synlig effekt, og jeg er vild med den! KIKO-mærket har vundet en særlig plads i mit hjerte, da det er allergivenligt, god kvalitet og har et stort udvalg. Når det kan hamle op med clinique, er det vist kvalitetsstemplet -for mig i hvert tilfælde :-).
Det forhandles desværre ikke i Danmark, men de har en webshop. Jeg købte mit i Milano.

Elisabeth Ardens Eight Hour Cream har været min faste følgesvend i 5 år, og den virker bare! Den går ind og reparerer huden, særligt sår. Derfor bruger jeg den ved små sår, revner og mest af alt til læberne om vinteren.

Smashbox photo finish købte jeg i London i foråret, og den er virkelig god til at udjævne huden inden makeup. Jeg valgte den grønne, da den skulle mindske rødme, men desværre med meget lille effekt.. Jeg bruger den i t-zonen og mest i forbindelse med fester, da jeg synes, det bliver en lidt for dyr vane til hverdag :) Derfor bruger jeg ofte Instant Perfection i stedet.

Instant Perfection fra KIKO: Jeg bruger denne i stedet for en primer, ofte på områder, hvor min hud på den ene eller anden måde er irriteret. Den stresser lidt ned, og gør området mere ensartet. 


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog

0 kommentarer:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -