12 Apr 2014

HJEMMELAVEDE CUPCAKES MED HVID CHOKOLADE, MANDLER, JORDBÆR OG FLØDEOST-TOPPING

I anledning af, at det er weekend og påsken er over os lige om lidt, vil jeg lidt utraditionelt dele en opskrift med jer. Jeg lavede nemlig de lækreste crunchy cupcakes for noget tid siden, som fortjener at blive delt videre:


Opskriften giver ca. 16 mellemstore cupcakes.

Cupcake-fyldet:
125 g blødgjort smør
125 g melis
2 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
2 spsk mælk
ca. 200 gram grovt hakkede mandler (vi tog på gefühl fra en pose med 400 g)
200 gram grovt hakket hvid chokolade (jeg valgte en med kokos og knas)
Bageforme til muffins (selve papirformene har godt af at blive stabiliseret)

Topping:
300 g flødeost (IKKE den fedtfattige)
Finrevet skal og saft af 1 citron
3-4 spsk flormelis
1 bakke jordbær

Kagerne: Varm ovnen op til 190 grader. Pisk smør og sukker sammen, så det bliver en let og luftig masse. Tilsæt æg, mel, bagepulver og bland det godt sammen. Til sidst iblandes mandlerne og chokoladen. Fordel dejen i formene og giv dem omkring 12-15 minutter i ovnen.

Topping: Pisk flødeosten for sig selv og pisk derefter citronskal og -saft i. Pisk flormelis i. Skær jordbærene i halve. Fordel toppingen (gerne med stjerneform til formålet) og påsæt jordbær.
--

DON'T: Jeg brugte også et par stavblendede jordbær i, fordi jeg gerne ville have den lyserøde farve frem. Det var ikke en succes, da det gjorde konsistensen alt for flydende, så jeg måtte prøve at rede den med ekstra flødeost og flormelis... Resultat: stadig lidt slatten og helt enorme mængder - men det smagte himmelsk!

De var faktisk endnu bedre dagen efter, da de havde stået i køleskabet. Når de er helt nedkølet er de nemlig ekstra crunchy, fordi den hvide chokolade er størknet.

Jeg håber i har fået lyst til at bage lidt :)

Følg mig på instagram: @miedina

Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -