15 Jun 2014

ROSKILDE FESTIVAL TIP: TØRSHAMPOO OG RENSEVAND


Roskilde Festival rykker nærmere, og jeg er skrækslagen over at komme til at se helt kvæstet ud i løbet af festivallen, men det kan der jo gøres lidt ved!

Første overvejelse: Kommer jeg til at bade hver dag? Hvis køen er alt for lang, så kunne jeg nok godt finde på at tage en doven dag eller to. Og det på trods af at jeg virkelig sætter pris på et bad hver dag, for jeg kan ikke klare når mit hår bliver fedtet. Derfor SKAL jeg have en god tørshampoo med! Jeg har prøvet en del tørshampooer, men faktisk har jeg ikke rigtigt følt, at de har hjulpet mig særligt.. Min veninde Lamia snakker så positivt om den fra Batiste, og da jeg faldt over et interview med Poppy Delevigne, der åbenbart er storforbruger, ja, så var jeg overtalt. Den har ikke en særlig kraftig duft i originalversionen, som jeg bruger. Og ja, den virker virkelig! Og som bonus giver faktisk også lidt volumen. Du kan købe dem i Matas, eller klikke forbi ASOS, hvor de koster halvt så meget, valget er dit ;)

Her finder du den originale Batiste tørhampoo i 400ml, som jeg har -den er kæmpe! Her er den i halv størrelse, som er lidt mere Roskilde-venlige.

Og så til rensevandet. Jeg synes stadig det er en del bedre at rense med lunkent vand og rens, men jeg er på det seneste begyndt at bruge rensevand til de aftener, hvor jeg bare ikke orker at tage hele renserutinen... og noget siger mig, at det også kommer til at ske på Roskilde. Og husk godt med vat-rondeller - jeg føler i hvert tilfælde først, at jeg er renset efter tre ture. Jeg fik opbrugt den fra Eucerin og er rykket videre til den fra Trine´s Wardrobe, og synes effekten er det samme, og de er begge super milde. Trines er bare en del billigere, og det er jo værd at tage med.

God søndag

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin
Indeholder affiliates

0 kommentarer:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -