8 Jul 2014

ROSKILDE FESTIVAL: OP- OG NEDTURE


Åh hvor jeg synes, det var synd for mig, at skulle vende tilbage til et almindeligt liv i forgårs. Men på mange måder var jeg også mættet af festival. Det er sjovt, som det er et had/kærlighedsforhold, når de vilde festival-dage er ovre. Tiden efter - altså i går og i dag - er blevet brugt på at arbejde. Der har været nok at se til - lad mig sige det sådan. Efter arbejde i går.. ja, der var netflix velfortjent!

Jeg tænkte, at jeg i dag, lidt utraditionelt for bloggen, ville give jer et mere personligt indblik i nogle af de op- og nedture årets Roskilde Festival har budt på:

OP: Jeg ankommer til køen til åbningen af pladsen alt for sent, men når lige ind i tide før de lukker for vest-indgangen - og finder mine venner, der har været der siden morgenstunden... kvindesnilde, i ved. Og æren går måske også til de flinke mennesker, der med en "Miedina"-skønsang fik sunget mig det sidste stykke vej. Stærkt.
NED: Opsætning af campen var en kamp... endte med at en af pigerne blev slået i hovedet og en røg på skadestuen...
OP: Så slemme var de heller ikke, dem vi endte med at slå os sammen med!
NED: Men pavillonen var godt fyldt op nogle gange.
OP: Jeg holdt træningen ved lige med dansen natten lang.
NED: Men de store mængder alkohol udrydder vist ovenstående sundhedsmæssigt ^
OP: Jeg har rørt MØ's røv!
NED: Der skete en masse lørdag, der gjorde, at jeg var lidt nede..
OP: Major Lazer fik rettet op på det med et brag af en fest! (Læs vildeste rave-party jeg nogensinde har oplevet...)
NED: ... men gik glip af Arctic Monkys.. fordi jeg sov..
OP: Som streetstyle-fotograf for Costume følte jeg mig både privilligeret men også lidt VIP af at fimse rundt i mediebyen og spotte kendisser.
NED: Eftersom jeg havde mistet min stemme lød jeg ret... tømmermændsramt.. super professionelt overfor dem jeg skulle have fat i til billederne..
OP: havde faktisk ikke tømmermænd...
NED: Jeg har græs- og støvallergi.
OP: Græsset blev helt slået ud i løbet af de første dage.
NED: Jeg mistede mine Rayban solbriller.
OP: Men min veninde fandt dem igen flere dage efter...... på bordet i lejrens egen pavillion. (ja, jeg følte selv, at jeg havde ledt alle steder!)
NED: Fik 1,5 times søvn natten til søndag.
OP: Men fuck det - Major Lazer havde startet en god fest, der gjorde dans til morgenstunden til et must.
NED: Jeg kan ikke twerke som Twerk Queen (som optrådte).
OP: Men jeg kørte i bus med hende på vej hjem til Nørrebro søndag..
NED: Dåse-makrel.. skal det uddybes?
OP: MEGA lækker mad på festivalpladsen.... virkelig!
NED: At der er et helt år til næste festival..
OP: Pigerne og jeg har aftalt post Roskilde aftener med alle vores nye traditioner!

Jeg var afsted med mine studie-kammerater og nogle vi tilfældigt campede med sidste år, og det har simpelthen været så hyggeligt. Jeg føler på mange måder, at vi lærer hinanden at kende på en helt anden måde, når vi er så intensivt sammen. For mig er Roskilde den helt perfekte getaway fra et privilligeret liv. Der er en eller anden frihed og accept, som bare er vildt fantastisk at opleve. Jeg vil helt klart anbefale langt de fleste at give slip nogle gange. Om det så er på en festival eller ej.

En ting er sikkert... jeg skal afsted igen næste år!

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

0 kommentarer:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -