21 Sep 2014

I KONGENS HAVE MED MIG



Weekenden er ved at være ovre, og jeg har haft en af de gode. I fredags var jeg forbi Foderbrættet med venner og spise gourmet hotdogs og drikke drinks - jeg elsker konceptet! De gjorde stort indtryk på mig ved at komme med flere shots "on the house" og servere vores rosé i fancy sølvspand... jeg følte mig i hvert tilfælde lige det rigere! Jyde-genet lever stadig i mig.. så der skal ikke så meget til, før jeg føler mig vildt københavnersmart - bær over med mig.

Lørdag og søndag er brugt i selskab med min mor og lillebror, som var kommet for at besøge mig. Jeg siger jer, vi fik gået Københavns gader tynde. Billederne er fra vores smut i Kongens Have i går, hvor jeg fik lokket et par billeder ud af dem. Aftenen stod i popmusikkens tegn til The Voice, hvor bl.a. seje Jessie J kom forbi. I dag tog vi på loppemarked på Bryggen med min roomie, Thea. Jeg gjorde mig ikke mange køb i denne omgang, men jeg fandt en perfekt See By Chloe pung til en slik!

 Jeg håber også jeres weekend har været god og fuld af gode oplevelser.

1 kommentarer:

  1. Hvor ser du fantastisk ud! Er helt vild med dine hvide bukser :)

    Www.nkl-fashion.dk

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -