27 Sep 2014

THE INTIMATE BRITNEY SPEARS

Nostalgifaktoren gik i top, da jeg fik tilbudt billetter til "The Intimate Britney Spears", hvor Britney hende selv kom forbi!
Er jeg den eneste, der har haft Toxic på repeat i mine teenage-år? Det handlede dog ikke så meget om musikken, i hvert tilfælde ikke Britneys egen. Det handlede om hendes undertøjskollektion, som hun har lavet med danske Change. - og der var knald på showfaktor! Modellerne gik selvsikkert af den lange catwalk med overdådigt mange haute couture pieces, de kastede om sig med glimmerstøv og poserede løs. Imens modellerne gjorde deres del, kom Danmarks darling, Christopher, selvfølgelig forbi suppleret af Joey Moe og Ida Corr, som alle tre sang på catwalken. Nå ja, og så var Christiane SM selvfølgelig vært og der var castet vilde dansere (der dog efter min mening var lidt sleske). Alt var over the top, men det var pisse sejt! Og nå ja, undertøjet var faktisk overraskende pænt!

Jeg vil også benytte dette indlæg til en indrømmelse - jeg har været en lidt dårlig blogger på det seneste i forhold til mængden af opdateringer.. Men jeg vil forsikre jer om, at det er for den gode bloggings skyld. Jeg vil jo ikke bare smide noget hurtigt op for opdateringens skyld. Grunden er simpelthen, at jeg har haft hammertravlt. Og som den tidsoptimist jeg nogle gange er, så kommer det altid bag på mig, at jeg ikke kan nå det hele. For at opridse er de store tidsrøvere nok mit arbejde hos buzzanova, hvor der har været rigeligt at se til på det seneste. Dertil  har jeg et fantastisk men også hårdt studie på CBS og så siger jeg sjældent nej til sociale arrangementer. Det er fedt med fart over feltet, men jeg har virkelig brug for mit afbræk - som jeg bl.a. får gennem bloggen. Fordi den giver mig mulighed for at udtrykke mig frit. Og så giver det mig mulighed for at være min egen form for kreativ. Derfor forsikrer jeg jer om, at dette ikke betyder, at jeg har mistet motivationen til blogging, og håber på at kunne få gang i hjulene igen fra nu af!

4 kommentarer:

  1. Må også have været spænende at opleve - lyder i hvert fald som noget at et show, som de havde stablet på benene :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det var helt vildt fedt :) Elsker når der gåes all in!

      Delete
  2. Hvor ser det bare fantastisk ud! Jeg er vild med hendes budskab om, at alle kvinder i alle størrelser og alle aldre skal have undertøj der får dem til at føle sig lækre og fantastiske! :D

    - Annawarrington.dk

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg er så enig! Elskede virkelig også, at catwalken repræsenterede kvindekroppe der alle var meget forskellige i både form og størrelse. Det var så smukt, og understregede hendes budskab godt.

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -