30 Nov 2014

FØRSTE ADVENT






Juletiden er her, og den er efter min mening skøn, men også overvurderet. Faktisk synes jeg ikke det er særlig hyggeligt, at købe julegaver, da stemningen i byen er lidt presset. Men hjemme- og familiehygge til gengæld, det synes man skal sætte tid af til, for det er virkelig kvalitetstid. Julen er med garanti en traditionsbunden tid, hvor ritualer på hver sin måde får samlet os. I går stod den på familiehygge til den årlige familiejulefrokost, og det synes jeg altså er så hyggeligt. Normalt er der en meget fast rutine angående julefrokosterne i familien, som lyder noget i retning af: En hel masse mad, en gåtur, mere mad, pakkeleg og snacks. Det er i sandhed også en rutine der virker, men i år var der sat ekstra krut på traditionen. Både med legen “gæt en pudseløjerlig ting”, goodiebags som en del af borddekorationen og med workshop i juledekorationer. Der kom simpelthen en blomsterdekoratør ud, som var virkelig dygtig til at dele ud af tips og tricks. Så nu må jeg se hvordan min juledekoration og juletræet holder turen hjem til Nørrebro på cykel..

2 kommentarer:

  1. Hvor lækkert med sådan en blomsterdekoratør til rådighed - og så fine ting I fik lavet :)

    ReplyDelete
  2. Hvor ser det bare hyggeligt ud! Vi skal virkelig også til at igang med dekorationerne. :)

    Pernille

    ReplyDelete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -