20 Nov 2014

"HVEM TAGER DINE BILLEDER?"


UNITED COLORS OF BENETTON striktrøje - VINTAGE læderbukser - ASOS støvler - PIECES ruskindstaske

Når bloggen kommer på banen i selskab med ikke-bloggere, er der selvfølgelig nogle spørgsmål. Men hvad der overrasker mig er, at det allermest gængse spørgsmål er "hvem tager dine billeder?". På den anden side giver det nok god mening, at det er det der undrer jer mest... Der bliver jo taget rigtig mange billeder, som kræver en hjælpende hånd.

Jeg har haft lidt forskellige fotografer på i tidens løb, men ærlig talt er det oftest andre bloggere. Det er for det første lidt lettere, da vi kender rutinen og har en sans for hvad der er pænt. For det andet virker det mindre akavet at posere lidt foran en anden blogger. For det tredje, og det er nok den vigtigste, så er det jo en måde at hjælpe hinanden på. Vi har en fælles forståelse for, at det er vigtigt at få nogle gode billeder, og vi vil i princippet gerne tage nogle så ofte, som det er muligt. Der hersker en fælles forståelse for, at de skal tages inden lyset bliver dårligt og alle de der ting, man bare automatisk indstiller sit mindset med, når man går ind i projekt blogging.


MEN jeg har også haft mange ind fra sidelinjen, som på ingen måde blogger. På disse billeder fik jeg f.eks. min søde kollega Katharina til at tage lidt billeder ude foran buzzanovas kontor. Er der ikke også pænt derude på holmen? Tilbage til emnet.. Af andre assistancer kan jeg også nævne min lillebror, min roomate, klassekammerater, min ekskæreste m.m. Jeg ved godt, de ikke synes det er det sjoveste, men de ved, at det er vigtig for mig. Jeg sætter virkelig stor pris på den hjælp jeg får af dem.

Uanset om det er bloggere eller ikke-bloggere, er det altid med mit kamera og mig der indstiller det..

Jeg håber det fik svaret på det udbredte spørgsmål :)

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -