13 Nov 2014

OM AT VÆRE OVERGLAD OG BITTER PÅ SAMME TID


Sådan ser jeg ud i dag, hvor jeg både overglad og bitter. Overglad fordi jeg stort set er rask. Og over(mega)glad pga. en bekræftelse i hvad jeg skal starte på til januar. Sidstnævnte holder jeg dog hemmeligt lidt endnu, selvom jeg virkelig har lyst til at dele det med jer... Det er noget godt, som i nok kan forstå.

Bitter fordi min cykel er blevet stjålet. Den har fulgt mig i ca. 10 år, siden jeg fik den til min konfirmation. Skæbnen ville, at "Motorcykel/hjernhest", som jeg i sin tid navngav den, blev stjålet. For at det ikke skal være løgn, er den blevet stjålet i min egen (aflåste) baggård, så det er altså ret bittert. Jeg forstår heller ikke rigtigt, hvorfor man udser sig min cykel, som om nogen er godt tæsket. Men nye dæk, det havde den da! Så tillykke med det din satans tyveknægt.

Egentlig er jeg mest glad. Det med cyklen havde jeg faktisk undret mig over ikke var sket for en som mig tidligere. Jeg mener bare... jeg sætter den cykel de mest uforsvarlige steder, og København er jo  desværre kendt for de snu cykeltyve..

Nu må jeg tilbage til opgaveskrivningen, som altid er hårdest i opstarten for mig. Jeg tror det har noget at gøre med, at der egentlig er ret mange ting, der skal forberedes, inden jeg skriver sådan en opgave. Der er en eller anden helhedsforståelse, som jeg ligesom skal danne, inden den der utrolige "skrive-derudaf-fase" indtræder. Jeg håber den kommer snart i hvert tilfælde.

2 kommentarer:

  1. Det er så ærgerligt at folk ikke kan holde nallerne for sig selv og dermed lade os nyde vores lækre ting, uden at man skal være bange for, at de bliver stjålet.. :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, er de ikke klar over hvor irriterende de er? En cykel er jo nok en københavners kæreste eje. - i hvert tilfælde for mig!

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -