9 Dec 2014

MIN ANALYSE AF JER

MUNTHE blazer - H&M buksedragt  ALDO støvler

I er for seje. Tak for jeres opbakning mht. sidste indlæg om jobskifte. Jeg synes det er fedt at føle jeres support og interesse i den del af mit liv. Jeg sidder jo ind imellem og kigger på hvilke indlæg, der er populære, og den seneste måned har 1. og 2. pladsen simpelthen gået til indlægget om min uddannelse og nu indlægget om jobskifte. Det giver mig blod på tanden til at lukke mere op og fortælle om den side af mig selv. Jeg må jo ærligt indrømme, at det ikke er noget jeg har været oprigtigt åben omkring på bloggen. Det giver mig en eller anden fornemmelse for, at i faktisk er interesserede i mig, og det er da for fedt. Men okay, det er bare mig der sidder og laver min egen navlepillende analyse. I dag får i dog et outfit fra den anden dag. Og det vil altså for altid være et bærende element for den her blog. Så det må i tage med uanset hvad.

Jeg har en eksamen, som starter her klokken 12, det er en 3-døgns-eksamen. Jeg har ikke den bedste fornemmelse for den, lad mig sige det sådan. Så jeg håber i bærer over med mit vekslende nærvær/fravær, for det bliver nogle hårde dage med Luhmann, Bourdieu og alle de der guttermænd, som er de helt tunge drenge på studiet..

Outfittet er forresten fra da jeg var forbi Mediebyen for et interview i radioen omkring blogging. Hvis der kommer et podcast ud, er planen at dele det med jer. - Så er i advaret :)

0 kommentarer:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -