5 Feb 2015

OOTD + TANKER OM BLOG-BUSINESS






Når mine veninder får nys om modebloggings glamourøse sider såsom gaver, invitationer og forkælelse, så hører jeg ofte kommentaren "ja, man burde få en blog". Jeg forstår da også den umiddelbare tanke. Dokumenter dit hverdagstøj og scor gratis ting og glamour-liv let som ingenting.. Men det er på mange måder en overfladebetragtning. At have en blog skal aldrig nogensinde handle om at få gratis ting, blive sponsoreret eller få de rette invitationer. For det første ville jeg personligt føle mig utilpas med det på et personligt niveau. For det andet ville det nok dræbe min oprindelige drivkraft. Bloggen er mit lille personlige kreative rum mere end det er en forretning. Min troværdighed er ikke til salg, og hvis ærligheden og den frie tone dræbes, så dræbes bloggen. Okay, nu lyder jeg helt uskyldig, hvilket jeg ikke er. Jeg tager nemlig imod nogle tilbud. Men kun dem jeg personligt kan stå ved - og det tror jeg de fleste bloggere med selvrespekt selvsagt vil påstå.

Er i klar over hvor mange gange jeg kniber mig selv i armen over de brands der vil samarbejde med mig? Nogle gange er det brands jeg kender og kan stå ved. Andre gange prøver jeg også noget nyt fordi jeg får sendt noget. Hvis jeg ikke synes det er anbefalelsesværdigt, så hører i ikke om det herinde. Det er så personligt, og troværdigheden er den bærende faktor for, om i kan tage mig seriøst. Og for om jeg kan tage mig selv seriøst. Derfor ser i kun meget få sponsorerede indslag herinde.

Det her udvikler sig til en lang smøre på en sen aftentime, men jeg ville bare lige som det sidste pointere, at det er et privilege at være blogger, når man har slået igennem. Men sagen er den, at det ikke kan betale sig i glamourværdi, hvis man stiller det op helt sort på hvidt. Man skal for Guds skyld aldrig vælge at blogge for goodiebags og cupcakes. Det er en gode, som jeg sætter utrolig stor pris på, men det er ikke omdrejningspunktet.

4 kommentarer:

  1. Det er skønt med personlige indlæg som disse. Man kan virkelig mærke din ærlighed gennem teksten.
    knus
    moodswingsdk.blogspot.dk

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er jeg virkelig glad for, at du synes!!

      Delete
  2. En blog der drives pga. 'cupcakes og goodiebags' vil formentlig heller ikke have den store læserskare alligevel - og cirklen er jo således, at en blog uden læsere - heller ikke vil få et publikum - og hvorfor så give 'cupcakes og goodiebags' til bloggeren uden publikum... :-)

    Det er et par gode pointer du kommer med her, Mie! Jeg håber at dit indlæg når vidt omkring i bloggerverdenen.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, din betragtning er spot on! Bloggere der er "in it for the goodiebags" får næppe meget succes.

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -