27 Apr 2015

OVERLEVELSESGUIDE // 10 SPARETIPS TIL FATTIGE STUDERENDE


Når man lever på SU i hovedstaden, så kan man let fristes til at smide om sig med pengene, for der er jo så mange fristelser. Jeg er derfor ret opmærksom på at spare, hvor der spares kan, så jeg kan bruge pengene på alt det sjove og ikke kun mad og husleje... Jeg tænkte, at jeg garanteret har andre studerende læsere, som kunne bruge lidt inspiration på dette område.

Jeg har kogt det ned til 10 håndgribelige tricks, og jeg ville elske hvis i smed flere tips i puljen i kommentarfeltet.



#1: Hold øje med loppemarkeder. Jeg har gjort mig nogle fantastiske vintage fund der. Det er godt for pengepungen og for din samvittighed (i ved, tøjindustrien er jo ret forurenende osv.). Jeg har gode erfaringer med Rita Blå’s, Studenterhuset og det ved Bryggen. Dertil er genbrugsbutikker din ven. Særligt i provinsen, hvor det ikke er så populært. Bornholm og Vejles omegn er der jeg genbrugsshopper.

#2: Spar penge på drinks i byen ved altid at planlægge forfest eller tage til et arrangement med drikkevarer. Hvis du bare skal ud med vennerne, og det ikke er så sigende, at alle modellerne og de smarteste af de smarte hænger ud, hvor du skal hen, så tjek evt. app’en Drinkster ud. Der har de virkelig gode tilbud på både øl, sjusser, cocktails, flasker, shots og alt hvad hjertet kan begære. Jeg har brugt det en enkelt gang til cocktails, og de var skide gode! - Så kan i jo tage videre på det Sunday, Condessa, PS eller hvorend i vil se smarte ud bagefter. ;)

#3: Spring kødet over en gang imellem. Det er dyrt og kan ofte laves uden. Jeg spiser ofte Wok eller spaghetti med kødsovs uden kød - hvilket lyder lidt underligt med kødsovs… Der bruger jeg i stedet edamamebønner, majs, kikærter eller hvad jeg lige har liggende. Og hvis du køber det fandens dyre kød, så gå efter kiloprisen. Så kan du altid fryse ned i portioner. Jeg har også god erfaring med fryseposerne med kylling og lakseportioner (i ved, den der 4-pak med laksestykker).

#4: Gå efter de gratis fornøjelser. I stedet for at tage i biffen, så arranger en filmaften. Tag udenfor, gå en tur, sid i parkerne og hold øje med hvad der sker i byen. Jazz festival, Distortion, 1. maj og alle de mindre arrangementer, som garanteret har meget at byde på. Lige nu er jeg f.eks. lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik tjekket Nørrebros 48timers festival ud. Der sker garanteret et eller andet sjovt.

#5: Grønthandlere er min pusher! Jeg bruger en på Blaagårdsgade, men i NV er de ofte endda billigere. Ja, nogle gange skal man grave lidt efter det lækre, men de har nogle fandens gode tilbud. Jeg har efterhånden også lært, at 10 avokadoer for en 10’er betyder 10 dårlige af slagsen. Men slå til gengæld til ved 2 bakker vindruer for en 10’er, 10 æbler for en 10’er, 10 citroner og limes for en 10’er osv. osv.. nå ja, chokolade er også billigere der.. men det spiser jeg selvfølgelig ikke… host.

#6: Tag nu cyklen. Hvis det er under 10 km tager det altså ingen tid. Det er godt for dig, miljøet og for pengepungen, hvoraf det sidste nok er mit største trækplaster. Jeg hader, hader, hader at bruge penge på offentlig transport.

#7: Havregrød til morgenmad. Det er en ret ny ting for mig, og jeg synes det er genialt. 1 dl. havregryn og 2 dl. vand og en tur i mikrobølgeovnen. Så er den good to go. Jeg spicer op med Acai, kanel og æble/rosiner/nødder alt efter hvad jeg lige har.

#8: Køb en pålidelig to go kaffebeholder. Jeg elsker min fra CBS, som er en del af deres sustainability-program. De holder virkelig tæt! Bodums kan du ikke stole på. Men altså, beholderen giver mulighed for at spare en kaffe, som du ved er dumme penge at bruge.

#9: Frysevarer er min redning og jeg hader, at jeg har så lidt fryseplads. Føtex er stedet! De kører nemlig ofte 3 poser af eget valg for 30 kroner. Bærene og grøntsagerne mister ikke deres næring af at være frosset og der er seriøse penge at spare, og så slipper du for problemet med, at grøntsagerne bliver for gamle inden du får dem spist. Jeg elsker Wok-blandingen, den indiske, edamammebønnerne og bærene.

#10: Hvis du er tilbøjelig til at købe junk på vej hjem fra en bytur, så prøv at planlægge dig ud af det. Hav for eksempel en sandwish klar, køb ind til toast, hav popcorn eller hvadend du craver klar derhjemme.


Ja, det var ganske simple tips, men det er de 10 mest essentielle tricks for mig, så jeg kan overleve på SU. Og som sagt - kom endelig med jeres bedste tips.

4 kommentarer:

  1. Jeg har samlet nogle af mine bedste tips her :)
    https://opholdsrum.wordpress.com/su-venlig-madlavning/

    ReplyDelete
    Replies
    1. Super fedt inspark, Daney. Dit indlæg er spot on!

      Delete
  2. Hej Mie

    Jeg vil gerne afprøve mikrobølgeovns-havregrynene, hvor længe giver du dem?

    Kh. Anne

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg sætter det på suppe-program og indstiller den til "2 kilo", som er 2 min og 40 sek. Tror det afhænger meget af mikrobølgeovnen.

      Men pas på med at give den for meget gas. Jeg oplevede at der var havdegrød ud over det hele, da jeg en dag gav dem for meget med fuld drøn på. Hov. :o)

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -