9 May 2015

DERFOR VIL JEG IKKE ARBEJDE I MODEBRANCHEN


Titlen lægger noget hårdt ud, og kræver naturligvis en større udredning. Den starter med barnlig naivitet. På trods af at jeg nok mere var et naturbarn end et modebarn.. heraf billederne.

Interessen for mode opstod nærmere i teenageårene. En ting jeg særligt husker, er da jeg sent i folkeskolen tog toget til Prag med min familie. Det er en lang tur, kan i nok gætte, og derfor havde jeg købt det tykkeste blad jeg kunne finde på Vejles banegård, nemlig Vogue. Kirsten Dunst var på forsiden, og på siderne blev jeg introduceret for en verden af glamour fra toppen af toppen. Jeg var meget interesseret i reklamer, som var mit yndlingsemne i skolen (sammen med ligninger). Det var heldigt, for bladet var 4/5 reklamer for det ene high end mærke efter det andet. Jeg slugte det råt med høj fascination som teenage mig havde. Og jeg var naturligvis også fascineret af de smukke modeller. Dengang var det Gemma Ward, som var it-modellen, som jeg husker det. Og min yndling Vlada Roslyakova, naturligvis. Jeg husker tydeligt hvordan det fik mig til at føle. Det var som en prinsessedrøm. Bare i en mere stilfuld version.

Den drømmende følelse har jeg på mange måder stadig, når jeg tænker på mode. Selvom jeg ikke bor på et fort og holder bal hver weekend, så holder jeg af at drømme og have forhåbninger om fremtiden, hvor forvirrende den end måtte være. Jeg holder af at se det smukke i moden, i tøj og hvad der hører sig til. Og jeg værner om at bevare den naive tilgang, som jeg på mange måder stadig har til den verden.

Hvis jeg arbejdede i modebranchen er jeg bange for, at mit syn ville blive ganske anderledes. Jeg vil ikke tage det for givet, jeg vil ikke se det som ren forretning og ødelægge naiviteten, som jeg værner sådan om. - Og så tror jeg simpelthen ikke jeg har nerverne til at nå til tops i den branche, hvor det til tider kan virke som om, at man skal have nogle ivrige albuer for at bane sig vejen opad rangstigen. Selvom jeg er målbevidst og karriereminded som person, så tror jeg alligevel at min jyske mentalitet kommer for meget frem i mig, når det kommer til den branche. Derfor ville jeg nok ende et sted hvor jeg både ødelægger naiviteten og samtidig ikke bliver stimuleret nok intellektuelt.

For at opsummere handler det i bund og grund om at ville holde liv i fascinationen. At holde liv i drømmene. Derfor vil det nok altid være noget jeg holder i min fritid som en passion, som jeg ved er givende for mig.

0 kommentarer:

Post a Comment

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -