16 Jul 2015

AFHÆNGIG AF MODERNE TEKNOLOGI // MIT VÆRSTE MARERIDT


I går var jeg ude for noget, der er enhver teknologiafhængigs værste mareridt. Min telefon gik død midt på dagen.

Situationen var den, at jeg var på vej til Samsø, hvor jeg skulle have en hyggelig dag med mine gamle efterskoleveninder (jeg gik på Samsø Efterskole i sin tid). Jeg havde glemt at slå gps-signalet fra - og nå ja, min oplader. Derfor løb min telefon tør for strøm midt på dagen, og der var ingen muligheder for at vække den til live. En af mine sidste nødsråb inden jeg nåede de 0% var en facebookbesked med "jeg dør". Det var bestemt ikke rart, og selvom jeg måske vidste, at mine overlevelseschancer var ret gode, var det en forfærdelig oplevelse. Jeg var iblandt gode venner, og glemte hurtigt, at telefonen var død og var til stede i nuet.



Jeg har boet i København længe nok til at tage det som en selvfølge, at busser er nogle, der kommer forbi hele tiden. Det gør de ikke på Samsø. Selv ikke når der er festival. Derfor var jeg nødsaget til at få fat i en taxa. Jeg var på egne ben, da mine veninder var taget afsted før mig for at nå Jyllands-færgen, og jeg var derfor uden livsline til en vens telefon. Jeg spurgte en flok teenagepiger, der festede i en have, om jeg måtte låne deres telefon til at ringe fra. Det måtte jeg heldigvis gerne til trods for, at det afbrød lyden af "Twerk it like miley", der spillede fra Spotify. Det var stort af dem.

Men den største learning jeg tog med fra denne ellers grusomme oplevelse var ikke, at folk er hjælpsomme eller at være til stede i mine venners nærvær. For det er jeg nu for det meste (håber jeg). Det var ventetiden, der lærte mig, hvad mit storforbrug af teknologien har medbragt. Når jeg normalvist er alene går alt min tid foran computeren eller telefonen. Det er en vane for mig at være konstant på. At følge med i andres liv og nyheder online. Så hvad nu hvor jeg ikke kunne følge med i omverdenens bedrifter, hvad skulle jeg så lave?



Ventetiden foregik først på færgen. Jeg satte mig op på dækket, hvor jeg satte mig på en bænk og nød den lune aftensol. Jeg lukkede øjnene velvidende om, at folk der eventuelt kom forbi, ville undre sig over det. Jeg tillod mig selv at koble helt fra og være ligeglad med hvad omgivelserne måtte tænke. Jeg havde ikke så meget andet at lave alligevel. Jeg kedede mig dog hurtigt, og måtte finde på noget at lave. Jeg havde mit kamera med mig, og begyndte derfor at tage nogle billeder på færgen og ud over havet. Det er ikke meget jeg får fotograferet for tiden, selvom jeg er ret bevidst om, at det er virkelig godt for mig og min kreative sjæl. Jeg kigger i hverdagen meget ned (i min telefon) og ser ikke verden på samme måde, som jeg gør, når jeg kigger efter motiver til billeder. Når jeg er på jagt efter billeder, lægger jeg mærke til ting omkring mig. Jeg kigger op, bliver nysgerrig på ting og jagter det smukke, det interessante og somme tider bizarre. Jeg lægger mærke til det omkring mig på en måde, som jeg burde gøre det i hverdagens rutineprægede gang. I hverdagen hvor jeg fokuserer mere på formål, at nå aftaler og leve op til ting. Dette pusterum tvang mig til at se verden med de kreative briller. Uden et formål, som hed Instagram eller blog (men så alligevel blev sidstnævnte). På togturen hjem fandt jeg min notesbog frem og begyndte at skrive i den. Jeg fik generelt udrettet noget mere kreativt, da jeg var distanceret fra min elskede teknologi.





Det har fået mig til at tænke ekstra meget over, om jeg ind imellem burde lade min telefon brænde ud og nyde tilværelsen uden?

Men hvad nu hvis jeg får en vigtig mail? En vigtig besked?


2 kommentarer:

  1. Det er nu også rart nok med en pause fra den "online virkelighed" engang imellem. Tænker ofte over, hvor meget tid man egentlig bruger online og hvor meget vores udseende på facebook, instagram mm. betyder for os - man burde holde flere pauser :) Nyd Samsø!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det er også en meget spændende diskussion at tage. :)

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -