7 Aug 2015

HJERNEBLØDNING // STUDIELIVET NÅR DET ER HÅRDEST


I dette indlæg skal det ikke handle om modeuge for en stund, men om mit studie. Ikke de mange fantastiske stunder og kvaliteter mit studie har medbragt. Det skal handle om at fejle... Jeg afsluttede mit bachelorprojekt i juni, men kan faktisk først kalde mig rigtig bachelor nu, da jeg valgte at udskyde en eksamen (læs: blankede den). Indlægget bliver derfor meget skole-skolet, så er i advaret.

Jeg ville skrive en eksamen om hvordan man bedst muligt proppede noget så flyvsk, som kreativitet er, ind i virksomheder, der er meget afhængige af at kunne beregne tid og økonomi ind i deres dagligdag. Jeg ville løse et problem, der aldrig kommer til at have en endegyldig løsning. Det var en stor mundfuld, og noget der krævede rigtig meget yderligere research ud over det vi lærte på studiet. Da jeg indså, at jeg ikke kunne løse det, fik jeg en følelse af modløshed. Jeg ved det lyder ekstremt, men jeg havde det som om, at alt var ligegyldig. Jeg græd ikke over det, jeg følte mig bare helt tom. Det var den opgave, der skulle være mit ultimative projekt, som skulle bane vej for at specialisere sig yderligere og lægge vejen for min fremtid. Hvis jeg ikke kunne løse det, hvad ville jeg så med mit liv? Var jeg overhovedet intelligent nok? Jeg vidste ikke, om jeg nogenside ville komme ud af den trance, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at komme ud af det. Det gjorde jeg. Faktisk allerede få dage efter jeg havde taget beslutningen om at blanke opgaven.

Nå men fordi jeg blankede, forsvandt den jo ikke, den blev udskudt. For nogle dage siden var min nye afleveringsdag nemlig. Jeg var pisse bange for, at jeg ville få samme trance-situation, men også fast besluttet på at jeg ikke skulle køre det op til at blive et revolutionerende forskningsprojekt i den kreative branche. Derfor lavede jeg det lidt lettere for mig selv ved at ændre min problemformulering, så problemet nu var hvordan man vinder credit for kreativt arbejde, som alle synes at have en mening om.

Jeg havde været tidsoptimistisk, og afsat tre dage til at skrive projektet (15 sider). Der skal ikke lægges skjul på at de 24 timer op til afleveringen var ret vilde. Jeg blev forkølet, sådan rigtig forkølet - og jeg er nærmest aldrig nogensinde syg. Jeg skrev 10 sider på en enkelt dag, tog en god dosis smertestillende sammen med koffeinpiller. Søvn endte med at blive en udfordring, da jeg med jævne mellemrum vågnede ved chok eller ved ikke at kunne trække vejret pga. forkølelsen.

Jeg endte således i en ny trance hvor jeg bare skrev og måtte få det bedste ud af den tid jeg nu engang havde. Men jeg finder nu engang en særlig tilfredsstillelse ved at arbejde hårdt op til en deadline, så trancen var bestemt bedre end den tomme følelse. Jeg knoklede i stedet for at bekymre mig om, at det ikke helt var det projekt jeg gerne ville, at jeg kunne skrive. Det blev printet og afleveret, og selvom jeg ikke var 100% i mål med hvor jeg ville hen, så klarede jeg det.

Jeg synes det er vigtigt at tage sådanne oplevelser til sig og lære af dem. Af denne episode har jeg lært hvor betydningsfuldt det er for mig at føle mig som en intelligent person. Det har overrasket mig, hvor personligt det blev og hvor (u)følsom jeg blev omkring det. Det er måske fordi hver gang jeg tager min hele person med i et arbejde jeg brænder for, så gør det ondt, når det ikke lykkes. Selvom jeg ikke fik løst det som jeg gerne ville, så har jeg lært utrolig meget om den kreative branche i processen, og det kan jeg tage med mig videre.

Nu fik jeg lige blødt ud og gjort plads til liv og glade dage, for nu er det modeuge og jeg har ret meget lækkert klar til jer!

6 kommentarer:

  1. Det lyder som om at, det har været lidt af en hård kamp men godt kæmpede. Man lærer og tager hele tiden erfaring af livet. Jeg har selv lært en del om mig selv, fra ligende situationer bl.a. at jeg bekymre mig alt for meget engang imellem. :)
    Knus www.blueducklings.wordpress.com

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg tror også det er vigtigt at lægge bekymringer bag sig, for de kan altså hærge de bedste intentioner :)

      Delete
  2. Meget velskrevet indlæg. Det er vel egentlig det gode ved livet - at man hele tiden lærer nye ting om sig selv og andre. Pas på dig selv.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusind tak, og jeg er helt enig, lad os lære en masse af udfordringerne også!

      Delete
  3. Rigtig god pointe. Jeg tror du har meget ret i, at det gør mest ondt, når man gør det personligt. Tillykke med afleveringen og med din sejr i sidste ende, du er sej!
    Jeg kan generelt godt lide dine personlige indlæg med "hjerneblødninger" - flere af dem tak.

    Kh. Line

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Line! Jeg er glad for at de personlige indlæg bliver taget så godt imod. :-)

      Delete

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -