Showing posts with label anbefaling. Show all posts
Showing posts with label anbefaling. Show all posts

23 May 2015

MUSIKANBEFALING // KONCERT I PUMPEHUSET MED LYDMOR


Billede af Robin Skjoldborg

Lydmor er en kunstner jeg for nylig har stiftet bekendtskab med, og siden opdagelsen har jeg hørt hendes musik ret meget. Særligt har hittet "I Love You" været en ny favorit. Hun synger mest om ulykkelig kærlighed, som rammer et blødt punkt i mig. Jeg synes der er en særlig inderlighed og ærlighed i hendes musik. I går var jeg til hendes releasekoncert for albummet "Y" med min roomie. Vi var begge fyldt med en euforisk følelse efter koncerten. Hele morgenen er "I Love You" blevet udskiftet med "Seven and Four" og "Drugs in My Pocket". Selvom hendes sange er forholdvis stille, var stemningen høj iblandt publikum som bevægede sig i takt med de elektroniske undertoner. Lydmor, Jenny, var iført den smukkeste skinnende mørkeblå maxi-kjole, på hendes spinkle silhouette og havde en god scene-energi. Selvom hun sagde ting ala "jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville sige noget inden jeg spillede første nummer men.." og "nu siger jeg alt det, som jeg har fået at vide, at man ikke skal sige" så opstod der en meget autentisk og ikke-indøvet kunstner, der på ærligste vis delte hendes musik med publikum. Jeg er fan!

Koncerten blev holdt på Pumpehuset, hvor der afholdes en del mindre koncerter. Stemningen derinde er mere intim end jeg har oplevet ved større koncerter. Koncerterne er billige og det er en rigtig god mulighed for at udvide ens musikalske horisont, hvis man er vild med live musik. Over sommeren holder Byhaven, som ligger ved Pumpehuset, også en masse gratis koncerter. Dem kan i se her, hvis det har interesse.

pumpehuset
Lydmor // Pumpehuset 22-05-15

27 Nov 2014

ANBEFALING: NORDISK BRØDHUS' BRUNCH PÅ NØRREBRO

Det er ikke ofte i får café-anbefalinger herinde, men jeg må simpelthen lige anbefale Nordisk Brødhus' morgenmad, som jeg fik med Cecilie i går.
Nordisk Brødhus er beliggende på Rantzausgade, så det er nærmest min nabo, og derfor nærliggende for mig at besøge. Men det er ikke kun derfor jeg sender lidt pæne ord efter dem. Min anbefaling skyldes en blanding af, at stedet er charmerende, og selvfølgelig at de har virkelig lækker brunch.

Stedet er præget meget af tilfældighedernes charme. Man får serveret sin mad på et skærebræt, æggene i æggebakken, det ligner, at osten er skåret grovt med en kniv og rustikke træborde er blandet med industrielle elementer. Man kan kigge direkte ind i køkkenet og ovnen står lige bag skrænken. Personligt synes jeg det er ekstremt charmerende.

For gildet skal man af med 100 kroner, hvilket jeg synes er en fair pris, da det er inklusiv valgfri kaffe, æblemost, lige så meget brød man kan spise (bed bare om refill, hvis du er meget sulten), kage, ost, parmaskinke, syltetøj og æg. Deres rugbrød er SÅ godt - gør dig selv en tjeneste, at købe et med hjem.

Det var min lokale favorit, hvis i har en lækker anbefaling i ærmet ville jeg elske det, hvis i smed en kommentar med den - uanset by.

24 Mar 2014

EN FAVORIT I KØBENHAVN: FREDCO'S SALAT + JUICE

Jeg indrømmer, at jeg spiser en del hos Fredco's, når jeg er på arbejde hos buzzanova.. Men også når jeg tilbringer tid i midtbyen omkring frokosttid, som jeg gjorde i lørdags. De har efter min mening den bedste salat i byen (den med kylling og pestodressing) og en super lækker og sund juice til 70 kroner i alt. Eneste ulempe er, at de har begrænset plads i deres lille kælder. Men når vejret er til det, er det ideelt at tage salaten med sig udenfor, hvor de har bænke, eller alternativt finde et andet lækkert spot i området - som også ligger forholdsvis tæt på Nyhavn. Min er, som i nok kan se, to go versionen :)

Adresse: Grønnegade 32

Jeg overvejer at samle forskellige tips til hvordan man får mest ud af København i et menu-punkt til jer. Så kan i finde det frem, når det bliver aktuelt for jer, at få lidt anbefalinger til byen om i bor her eller kommer langvejs fra.

Hvad siger i til det?

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -