Showing posts with label modeblogger. Show all posts
Showing posts with label modeblogger. Show all posts

6 Dec 2015

THE END




^2011 - tjek lige mine fede effekter på billedet i midten.
^2012


^2013

^2014


2015 ^

Det vil måske komme som en overraskelse for nogle, imens andre så det komme. Selv har jeg vidst det i nogle måneder nu.. Sagen er den, at jeg stopper med at blogge. Jeg vil bruge dette indlæg som mit farvel, mit tilbageblik - og så vil jeg også forsøge, at forklare hvorfor jeg har taget beslutningen. Ikke i rækkefølge, for jeg vil nyde mit frie format, nu hvor jeg bruger det for sidste gang.


Lad os starte med et tilbageblik. Jeg startede bloggen, da jeg var 19 og boede sammen med min gode veninde og kollega. Det var en meget impulsiv beslutning. Tiden var fantastisk, og entusiasmen var i top hver gang, der skete det mindste. Hvis Costume for eksempel udvalgte et af vores outfits som "udvalgt", var vi ustoppelige. Vores underbo var garanteret træt af os for vores glædeshoppen i gulvet. Men det skulle vise sig, at bloggen ikke kun skulle blive min lille hemmelighed for evigt (selvom jeg faktisk holdt den hemmelig i 1,5 år. Det var fjollet..). Jeg anskaffede mig et bedre kamera, et lækkert objektiv og tog bloggen til et lidt bedre niveau.


Efter to uger med det nye kamera blev jeg ansat som streetstyle-fotograf hos Benjamin Media. Det hed først Stylegallery, men flyttede lidt efter og skiftede navn til Costume Streetstyle. Jeg lagde hårdt ud med at rejse mutters alene til modeugen i København og tage billeder af modens elite. Det kan godt være, at jeg var en anelse akavet og jyde-kikset og fik himmelvendte øjne, da jeg bad om stavning af Givenchy, men jobbet gav mig helt enormt meget personlig udvikling. Jeg blev mere modig og lærte i høj grad at tage initiativ. Streetstylejobbet har givet mig mulighed for at rejse til London, Milano, Paris, Rom, Barcelona m.m. Jeg blev sendt til Roskilde Festival og Northside, og fik fantastiske oplevelser i bagagen med baggrund i, at jeg kunne lidt med et kamera og havde et øje for gademode.


Bloggen var aldrig skabt med henblik på at give mig en karriere, men da jeg flyttede til København, gjorde den det alligevel igen. Jeg fik et relevant studiejob allerede 1. semester af mit studie. Det var vildt. Jeg var ansat som blog community manager og projektleder på blogkampagner. Det med hurtigt ansvar hang måske sammen med at arbejde på et lille bureau. Det gav mig enormt meget erfaring i de år jeg arbejdede der - og et solidt fundament for en spark-røv-karriere.


Jeg havde aldrig troet, at en "useriøs" blog kunne lede til så seriøse ting. Men jeg har blogget i en tid, hvor det virkelig har flyttet sig. Det har været så spændende, og jeg har knebet mig meget i armen over hvilke ting, dette format har båret med sig. Nå ja, jeg var jo også nomineret til "årets personlige blog" til Modeblogprisen 2015. Det var jeg tæskestolt af. Også selvom fru Lange løb med titlen - men det havde hun jo fortjent!


For 1,5 år siden startede jeg også mit eget community med nogle af Danmarks allerbedste og allerstørste bloggerdamer. Det var sgu da meget sejt. Iværksætter sgu. At det har været helt uden kommercielt formål, er en anden snak. Jeg ærger mig faktisk meget over, at kommerciel blogging får så meget opmærksomhed. Jeg håber folk en dag vil fokusere mere på den passion, bloggere lægger i deres værk - og i mindre grad gå op i månedslønninger.


Alle oplevelserne og de karriere-relaterede ting bloggen har ført med sig, er dog ikke det, jeg er mest stolt over, når alt kommer til alt. Det jeg er allermest stolt af er, at jeg har haft en stemme, som så mange mennesker har været interesseret i at høre. I har vist en interesse, som har overvældet mig på alle måder. Uden dig, som læser med herinde, havde det jo aldrig givet mening for mig at lave en blog. Så kunne jeg lige så godt lave mig en scrapbook! I har været med på min rejse, I har set bloggen udvikle sig med årene. I har set mig forbedre mig og måske lagt mærke til, at jeg mistede motivationen her de seneste måneder? I har gidet at læse om hvorfor jeg føler mig som en teenager i 20'erne, hvorfor jeg frygter at være intetsigende og gået helt amok (trafikmæssigt) da jeg annoncerede, at jeg strippede og endnu mere da jeg delte et letpåklædt indlæg... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om jer mht. sidstnævnte ;) Men I er gode, og selvom jeg ikke har så mange aktive kommentarskrivere, kan jeg se, at I er her, og det er jeg uendeligt taknemmelig for. Uden jer, havde jeg ikke stået her, hvor jeg gør i dag.


Apropos månedslønninger. Jeg har fået et nyt job, som jeg er ret excited over. Jeg starter hos et bureau ved navn Wunderman, hvor jeg skal sidde med Club Matas. Jeg starter i næste uge, og jeg må da indrømme, at timingen af bloglukningen hænger lidt sammen med det. Jeg er nemlig ret ambitiøs når det kommer til min karriere, og jeg har brug for at lægge mit fulde fokus på mit nye job. For det bliver ret fantastisk, udfordrende og noget der kræver hele min opmærksomhed. Så jeg vil nyde, at jeg kan give mig fuldt ud i det.


Det har ikke været let at tage beslutningen, og jeg ved, at det også bliver skide hårdt for mig at give helt slip efter 4,5 år. Det er faktisk lidt som om, at jeg giver slip på en lille del af min personlighed.. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at dele mine hjerneblødninger, når jeg har noget på hjertet. Fordi det giver mig aflad og træner mine skrivefærdigheder. Og mest af alt vil jeg savne at dele min kreative side. Den må jeg forsøge at stimulere på anden vis. For jeg tror på, at det er ens eget ansvar at holde liv i sin kreativitet.

Det er vigtigt for mig at gøre ting, som jeg føler stor passion for. Netop passionen for blogging har jeg mistet. Jeg føler mig ikke tilstedeværende i det, og så er der ikke grund til at holde kunstigt liv i det.

Men hey, lad det ikke blive et alt for bradt farvel. Jeg er i hvert tilfælde stadig inde på instagram og snapchat under navnet "miedina" begge steder.


Jeg har aldrig været god til at lægge på, når jeg snakker i telefon eller afslutte samtaler. Men nu må jeg vist runde denne omgang af, og det vil jeg gøre med et kæmpe tak til jer. TAK!

8 Nov 2015

SHOPPING // JULEFROKOSTEN + FÅ 20% PÅ ASOS!



#1 - #2 - #3 - #4 - #5 - #6 - #7 - #8 - #9

Julefrokost-sæsonen er over os! Ud over at de frister til at drikke snaps, så frister den mig også til at udvide min fest-garderobe. Dette år har jeg tanker om at være vild indføre en rød kjole til garderoben, for det indeholder den faktisk slet ikke på nuværende tidspunkt... såå.. Haps, haps, haps, ASOS har bedre smag end snaps!

Spøg til side. Jeg har derfor fundet inspiration i rød og sort - fordi sort bare altid er et godt køb.

Har I fundet dette års julefrokost-look?

BONUS! BONUS! BONUS!: ASOS giver studerende 20% indtil på lørdag kl. 9. Rabatoden er: STUDENTYAY

11 Oct 2015

VEJLE KAJAKKLUB // NÅR BLOGGEREN KOMMER TIL VEJLE

HVISK halskæder her og her - H&M strik - VINTAGE bukser lignende her - FRIIS 247365 sko her

Åh ve åh skræk, outfit-billeder taget med en iPhone! Det er da egentlig ikke så forfærdeligt, er det? Sagen er den, at jeg er hjemme i Vejle over weekenden uden mit kamera under armen. Jeg satte, på trods af det, min mor på "outfit-dokumentations-opgaven", da vi var ude og gå en tur. - Og den kajakklub vil jeg mene er ganske fotogen. Spejlreflekskamera eller ej!

Min bror og jeg har altid haft for vane at få skøre idéer, når vi er sammen. Og da vi begge var blevet limbo-mestre på vores studier fik vi sat en nervepirrende kamp i gang i fredags. Jeg siger jer, at der var kamp til stregen, sved på panden og høje odds! Det gik så vildt for sig, at jeg i dag, to dage efter, stadig er øm i lænden og halsen efter jeg fik svinget limbomusklerne godt og grundigt.

29 Sept 2015

LONG BOB // NU MED NY FRISURE: LANG PAGE

COS bluse - HVISK halskæde (her)

Som lovet kommer der her en række billeder af min nye frisure med lang page - eller i fashion-sprog "long bob".

Længden giver mig mulighed for at lege lidt mere med mit look. Nye morgenrutiner har fulgt med det nye hår, da jeg disse dage eksperimenterer lidt med at få det til at "bobbe" på en god måde. Jeg bruger ikke længere balsam og hårolie men i stedet styling-produkter, som jeg ikke har brugt før på daglig basis.

En ulempe ved min nye hårlængde er dog, at det ser skrækkeligt ud i en hestehale... Men jeg går alligevel kun med hestehale til yoga, så det går lige.

Hvad synes I om det?

24 Sept 2015

ALLERSIDSTE BILLEDER AF MIG MED LANGT HÅR // SAY WHAT?!


MUNTHE jakke og T-shirt H&M nederdel og sko - ZARA taske

Jeg har gjort noget vildt. Jeg har for første gang i mit liv foretaget en radikal ændring med mit hår. Ja, jeg er lidt en bangebuks på det punkt - det tager trods alt lang tid at gro håret ud igen. Lokkerne er blevet et godt stykke kortere, kan jeg afsløre. For de hurtige er der et sneak peek på snapchat (miedina). Jeg glæder mig til at løfte sløret for det herinde. Nu vil jeg afsted til torsdagsbar med Eurowoman.

23 Jul 2015

OOTD PÅ BORNHOLM // KLIPPERNE I GUDHJEM

H&M bluse og bukser - ALDO sko - PERNILLE CORYDON smykker

Det gik naturligvis yndefuldt til, da jeg kastede mig rundt i klipperne på Bornholm eller nærmere Gudhjem. Eller det ser sådan ud? Sandheden er, at jeg slet ikke var lige så sej til at springe rundt som min bror. Og når han nu var sådan en abekat i klipperne kunne han da lige så godt være det med et kamera, det kunne kun være rimeligt. Han gør det da meget godt, synes i ikke?

Jeg skal nå et fly klokken 7, så jeg må hellere se og komme afsted til lufthavnen nu. Ø-livet fortsætter denne gang på Færøerne. Her skal jeg fejre min venindes bryllup sammen med mine efterskolepiger. Jeg har teaset en lille bitte smugle om kjolen, jeg skal have på, inde på instagram (@miedina).


20 Jul 2015

OOTD // WEEKEND PÅ BORNHOLM

COS bluse - HVISK halskæder - H&M TREND shorts - ALDO støvler

Jeg har brugt min weekend på solskinsøen Bornholm, der dog viste sig fra sin ikke så solfulde side søndag eftermiddag. Anledningen var min farmors 80 års fødselsdag. Min far er fra Bormholm, og derfor er øen ganske særlig for mig. Jeg har mange gode minder fra Bornholm, særligt fra de mange somre det er blevet til gennem årene. Det er en lang tur, når man kommer fra Vejle, og derfor brugte vi som regel sommeren på øen. Jeg elsker klippelandskabet og den hyggelige stemning, jeg synes der er. Her er lidt billeder fra lørdag, hvor min far og bror tog sig en dukkert imens jeg var en kylling og blev ovenvande.

Jeg håber i også nyder sommeren derude.


11 Jul 2015

HEY SAILOR

VINTAGE blazer og t-shirt - BAUM UND PFERDGARTEN nederdel - skoene er lånt af mor..

Da jeg var hjemme i Vejle så Katrine og jeg snittet til at skyde billeder ved kajakklubben. Den er da meget fin, synes i ikke? Jeg er normalt ikke fan af sorte strømpebukser til lyst tøj. Med den sorte blazer synes jeg dog, at der kom bedre harmoni i kontrasterne mellem det lyse og det sorte.

Nu vil jeg ned og handle ind til tøsemiddag i aften. Hvad mere tøset og helse end hotdogs? Bikinisæson, det må blive næste sommer ;)

6 Jul 2015

STREETSTYLE FRA ROSKILDE


Så er jeg ved at være ovenpå efter en uges abefest på Roskilde Festival. Jeg tog som sagt billeder for Costume denne gang, og i kan se hvad jeg spottede lige herinde.

Jeg står tilbage med uforglemmelige minder. Jeg boede sammen med nogle piger fra studiet. Vi endte med at slå os sammen med en flok andre piger og have en større tøse-camp. Og det gik bestemt ikke stille for sig med festerne. Tjek ind i morgen, for at se hvad jeg bl.a. erfarede på dette års festival..

31 May 2015

OOTD + VALGKAMP


 COS bluse - & OTHER STORIES silkenederdel - ALDO støvler

Okay, jeg havde brug for nogle dage væk fra bloggen. Det skyldes, at jeg har været uinspireret og det bunder i frygten for at være intetsigende. Jeg tror på, at jeg som blogger selv har et ansvar for at opsøge det sigende. Så det vil jeg gøre.

Jeg tænkte at åbne op for blogstrømmen på dybt vand - nemlig en lille valgsnak. For mig rammer valgkampen midt i min dårlige samvittighed. Jeg skammer mig over, at jeg går mere op i hvordan jeg mon laver en ansigtsmaske med Acai-pulver end at læse en politisk artikel. For politik er skisme vigtigt for os allesammen. Så siden jeg ikke ligefrem er politisk kommentator vil jeg blot tale for, at sætte sig ind i en helhed. Ikke kun se på små enkeltsager, som det er så let at falde ned i. Helle og Løkke med det ;o)

26 May 2015

OPDATERET // ASOS ØNSKELISTEN

#1 - #2 - #3 - #4 - #5 - #6 - #7 - #8 - #9


Så blev det tid til en ny omgang ønskeliste, og endnu engang vil jeg mene, at det er nogle smækre røverkøb! Jeg er optimistisk, og jeg håber på, at sommervejret snart kigger frem.

Husk forresten at man som studerende får 10% på ASOS gennem Unidays.

Jeg har fået en masse tid til rådighed efter min bachelor-opgave blev afleveret i går. Sikke en lettelse. I aften skal jeg, traditionen tro, ud og fejre det med min gamle studiegruppe. Vi har tradition for at gå ud og spise på Nyhavn og ender altid med at købe en kæmpe stor softice. Jeg krydser fingre for at vejret bliver lige så godt som selskabet ;)

24 May 2015

#GIRLSINDAHOOD

VINTAGE t-shirt og læderbukser - ALDO sko

I dag har jeg afsat hele dagen til ære for bachelor-skrivningen, selvom det gode vejr er meget fristende. Vi skal aflevere på tirsdag, og selvom vi ikke er meget pressede, så er vi lige nu i slutspurten, hvor alle de små detaljer skal falde på plads. Men så er det godt jeg havde outfitbilleder fra i torsdags, hvor jeg var forbi Michael oppe hos Munthe. Måske i allerede har set min nye pæne jakke inde på instagram?

Noget andet nyt er forresten denne cool t-shirt, som jeg fandt på et loppemarked med Mary-Kate & Ashley med teksten #GIRLSINDAHOOD, den kunne jeg ikke stå for.


21 May 2015

DE PERFEKTE SKO TIL HVERDAG OG FEST


FRIIS støvletter - OILL sneakers

Jeg har tilføjet to nyheder til skohylden, som jeg synes er ganske geniale. Apropos mit outfit i går med mine fine kork-sneaks, så kunne det jo blive festklart med støvletterne. På den måde synes jeg disse to par er så perfekte til netop at gøre noget festligt til hverdagsstil og noget casual til noget mere festligt.

Mine veninder er lidt efter mig med alle mine støvletter, men jeg synes de er så fine og klassiske. Netop dette par måtte tilføjes samlingen pga. den flotte åbne detalje og stilede spidse snude.

Skoene er begge en gave fra Designers & Friends, som er en side med tilbud på ret så lækre brands, som er på begrænset tid (måske i husker den konkurrence jeg kørte for ikke så længe siden?). På grund af tidsbegrænsningen er mine sneakers nu udsolgte. Men støvletterne er stadig at finde her. Lige nu kører de f.eks. tilbud på mærker som Part Two, Minus og Munthe, der bestemt er værd at tjekke ud.


20 May 2015

GO TO // DEN MØRKEBLÅ BUKSEDRAGT

ZARA jakke - SHEINSIDE buksedragt - OILL sneakers

Hvis jeg er i tøjkrise, og gerne vil ligne en der har gjort bare lidt ud af mig selv, så ender jeg rigtig ofte i denne mørkeblå buksedragt. Jeg tror det skyldes, at det måske er den, jeg har fået allerflest komplimenter for af mine veninder. Den kan styles op til fest eller bruges med et par sneaks og en casual jakke til hverdag, som her. Mine sneakers er nye, og i morgen tipper jeg lige om hvor jeg fandt dem - de var nemlig lidt af et røverkøb!




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -