^2011 - tjek lige mine fede effekter på billedet i midten.
^2012
^2013
^2014
2015 ^
Det vil måske komme som en overraskelse for nogle, imens andre så det komme. Selv har jeg vidst det i nogle måneder nu.. Sagen er den, at jeg stopper med at blogge. Jeg vil bruge dette indlæg som mit farvel, mit tilbageblik - og så vil jeg også forsøge, at forklare hvorfor jeg har taget beslutningen. Ikke i rækkefølge, for jeg vil nyde mit frie format, nu hvor jeg bruger det for sidste gang.
Lad os starte med et tilbageblik. Jeg startede bloggen, da jeg var 19 og boede sammen med min gode veninde og kollega. Det var en meget impulsiv beslutning. Tiden var fantastisk, og entusiasmen var i top hver gang, der skete det mindste. Hvis Costume for eksempel udvalgte et af vores outfits som "udvalgt", var vi ustoppelige. Vores underbo var garanteret træt af os for vores glædeshoppen i gulvet. Men det skulle vise sig, at bloggen ikke kun skulle blive min lille hemmelighed for evigt (selvom jeg faktisk holdt den hemmelig i 1,5 år. Det var fjollet..). Jeg anskaffede mig et bedre kamera, et lækkert objektiv og tog bloggen til et lidt bedre niveau.
Efter to uger med det nye kamera blev jeg ansat som streetstyle-fotograf hos Benjamin Media. Det hed først Stylegallery, men flyttede lidt efter og skiftede navn til Costume Streetstyle. Jeg lagde hårdt ud med at rejse mutters alene til modeugen i København og tage billeder af modens elite. Det kan godt være, at jeg var en anelse akavet og jyde-kikset og fik himmelvendte øjne, da jeg bad om stavning af Givenchy, men jobbet gav mig helt enormt meget personlig udvikling. Jeg blev mere modig og lærte i høj grad at tage initiativ. Streetstylejobbet har givet mig mulighed for at rejse til London, Milano, Paris, Rom, Barcelona m.m. Jeg blev sendt til Roskilde Festival og Northside, og fik fantastiske oplevelser i bagagen med baggrund i, at jeg kunne lidt med et kamera og havde et øje for gademode.
Bloggen var aldrig skabt med henblik på at give mig en karriere, men da jeg flyttede til København, gjorde den det alligevel igen. Jeg fik et relevant studiejob allerede 1. semester af mit studie. Det var vildt. Jeg var ansat som blog community manager og projektleder på blogkampagner. Det med hurtigt ansvar hang måske sammen med at arbejde på et lille bureau. Det gav mig enormt meget erfaring i de år jeg arbejdede der - og et solidt fundament for en spark-røv-karriere.
Jeg havde aldrig troet, at en "useriøs" blog kunne lede til så seriøse ting. Men jeg har blogget i en tid, hvor det virkelig har flyttet sig. Det har været så spændende, og jeg har knebet mig meget i armen over hvilke ting, dette format har båret med sig. Nå ja, jeg var jo også nomineret til "årets personlige blog" til Modeblogprisen 2015. Det var jeg tæskestolt af. Også selvom fru Lange løb med titlen - men det havde hun jo fortjent!
For 1,5 år siden startede jeg også mit eget community med nogle af Danmarks allerbedste og allerstørste bloggerdamer. Det var sgu da meget sejt. Iværksætter sgu. At det har været helt uden kommercielt formål, er en anden snak. Jeg ærger mig faktisk meget over, at kommerciel blogging får så meget opmærksomhed. Jeg håber folk en dag vil fokusere mere på den passion, bloggere lægger i deres værk - og i mindre grad gå op i månedslønninger.
Alle oplevelserne og de karriere-relaterede ting bloggen har ført med sig, er dog ikke det, jeg er mest stolt over, når alt kommer til alt. Det jeg er allermest stolt af er, at jeg har haft en stemme, som så mange mennesker har været interesseret i at høre. I har vist en interesse, som har overvældet mig på alle måder. Uden dig, som læser med herinde, havde det jo aldrig givet mening for mig at lave en blog. Så kunne jeg lige så godt lave mig en scrapbook! I har været med på min rejse, I har set bloggen udvikle sig med årene. I har set mig forbedre mig og måske lagt mærke til, at jeg mistede motivationen her de seneste måneder? I har gidet at læse om hvorfor jeg føler mig som en teenager i 20'erne, hvorfor jeg frygter at være intetsigende og gået helt amok (trafikmæssigt) da jeg annoncerede, at jeg strippede og endnu mere da jeg delte et letpåklædt indlæg... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om jer mht. sidstnævnte ;) Men I er gode, og selvom jeg ikke har så mange aktive kommentarskrivere, kan jeg se, at I er her, og det er jeg uendeligt taknemmelig for. Uden jer, havde jeg ikke stået her, hvor jeg gør i dag.
Apropos månedslønninger. Jeg har fået et nyt job, som jeg er ret excited over. Jeg starter hos et bureau ved navn Wunderman, hvor jeg skal sidde med Club Matas. Jeg starter i næste uge, og jeg må da indrømme, at timingen af bloglukningen hænger lidt sammen med det. Jeg er nemlig ret ambitiøs når det kommer til min karriere, og jeg har brug for at lægge mit fulde fokus på mit nye job. For det bliver ret fantastisk, udfordrende og noget der kræver hele min opmærksomhed. Så jeg vil nyde, at jeg kan give mig fuldt ud i det.
Det har ikke været let at tage beslutningen, og jeg ved, at det også bliver skide hårdt for mig at give helt slip efter 4,5 år. Det er faktisk lidt som om, at jeg giver slip på en lille del af min personlighed.. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at dele mine hjerneblødninger, når jeg har noget på hjertet. Fordi det giver mig aflad og træner mine skrivefærdigheder. Og mest af alt vil jeg savne at dele min kreative side. Den må jeg forsøge at stimulere på anden vis. For jeg tror på, at det er ens eget ansvar at holde liv i sin kreativitet.
Det er vigtigt for mig at gøre ting, som jeg føler stor passion for. Netop passionen for blogging har jeg mistet. Jeg føler mig ikke tilstedeværende i det, og så er der ikke grund til at holde kunstigt liv i det.
Men hey, lad det ikke blive et alt for bradt farvel. Jeg er i hvert tilfælde stadig inde på instagram og snapchat under navnet "miedina" begge steder.
Jeg har aldrig været god til at lægge på, når jeg snakker i telefon eller afslutte samtaler. Men nu må jeg vist runde denne omgang af, og det vil jeg gøre med et kæmpe tak til jer. TAK!
VINTAGE blazer og t-shirt - BAUM UND PFERDGARTEN nederdel - skoene er lånt af mor..
