Showing posts with label roskilde festival. Show all posts
Showing posts with label roskilde festival. Show all posts

7 Jul 2015

10 TING JEG LÆRTE PÅ ROSKILDE FESTIVAL


#1: Hvis man er en mand på 50-70 år er det helt acceptabelt at gå rundt nøgen. Ja, det var også en varm roskilde, så..

#2: At have græsallergi i totaludbrud kan føre gode ting med sig! For eksempel folk der kommer løbende med krammere... vel og mærket fordi de troede, jeg var sønderknust med de hævede øjne...

#3: Scoretricket "skal vi snave?" må virke for nogen på Roskilde... og hvis ikke det gør, så spørger man da bare... igen og igen... (wtf)

#4: Nederdel er en dårlig idé, når der skal laves kæmpe "hygge-nygge-ske" og dansemoves består af bas-arm og benspjæt...

#5: Tis af inden du går ind i pitten... til Disclosure...

#6: Det er umuligt at finde en skyggeplads til en middagslur. Som ikke er overtisset. Og umuligt at sove i det telt, der transformeres til en sauna.. Accepter, at søvn er overvurderet.

#7: Dyrekostumer går aldrig af mode. Vi ved jo alle, at ko-kostumerne er turn on no. 1.....

#8: Gå aldrig fra campen uden opsyn.... så smadrer nogen dit flotte IKEA-bord.

#9: Lad være med at gå til en koncert fordi du forventer, at forsangeren render rundt nøgen. Det gør han ikke. :( - men han havde da en strap on på..

#10: Lad være med at tage et hvidt håndklæde med... mit blev taget... to gange... eller, andet gang var det jo så ikke mit, høhø.

6 Jul 2015

STREETSTYLE FRA ROSKILDE


Så er jeg ved at være ovenpå efter en uges abefest på Roskilde Festival. Jeg tog som sagt billeder for Costume denne gang, og i kan se hvad jeg spottede lige herinde.

Jeg står tilbage med uforglemmelige minder. Jeg boede sammen med nogle piger fra studiet. Vi endte med at slå os sammen med en flok andre piger og have en større tøse-camp. Og det gik bestemt ikke stille for sig med festerne. Tjek ind i morgen, for at se hvad jeg bl.a. erfarede på dette års festival..

27 Jun 2015

PAK LET // LÆKRE REJSESTØRRELSER

Så er det blevet dagen, hvor Roskilde Festival starter. Jeg er stået tidligt op, både fordi jeg ikke kan sove og fordi jeg skal ud og ligge i kø. Hvis i ikke har lagt mærke til det, er jeg en stor Roskilde-ethusiast. Det er for mig tredje år, og de sidste to år har været en oplevelse jeg sent vil glemme. Den frie, impulsive og glade stemning er helt unik. Det er som om, at alle kommer lidt ud af deres skal og bliver meget mere åbne og fri, når de er på Roskilde. Jeg er spændt på om det kan leve op til mine høje forventninger i år.

Jeg er lidt atypisk i forhold til den gængse Roskilde-gænger mht. badevaner. Jeg går nemlig gerne i bad hver dag. Jeg har en filosofi om, at jeg bare får en bedre dag, hvis jeg føler mig frisk og nyvasket. Plus jeg har græs- og støvallergi, og badet får som en sidegevinst skyllet nogle pollen af mig. Skønt.

I den forbindelse er jeg forberedt med skønne rejsestørrelser. Davines er en storfavorit, det ved i. Jeg har teamet op med min elskede Oi i rejsestørrelse samt en sød lille hårspray og saltvandsspray! Det bliver også deres tørshampoo i år (tænk hvis jeg skulle ende med en dag uden bad :o). Jeg har også min nye og super effektive deo fra Perspirex med, som bliver et must i dag, hvos jeg skal løbe med et kæmpe telt. Og så bliver den min gode ven på dansegulvet, når der går fitness i mine moves. Dertil har jeg fundet den pæneste lille body wash fra Sanctuary Spa - for ja, looket betyder noget. Renseolien fra Mario Badescu er også super lille og cute, og sikrer at jeg rent faktisk får fjernet min makeup.

Sidst, men ikke mindst, er solcremen også med. Jeg værner nemlig om at beskytte min hud i denne tid og Riemanns P20 er altid en sikker vinder.

Jeg håber det kunne bruges som inspiration til rejsetasken, hvis du også skal på ferie i år.

Jeg kommer ikke til at have adgang til internet, og derfor vil jeg tage en hel uges pause fra bloggen og vende stærkt tilbage mandag d. 5. juli.



17 Jun 2015

PÅ ROSKILDE MED COSTUME

Billeder taget af hhv. Eurowoman og Euroman
Jeg blev mega glad, da jeg fik meldingen om, at Costume ville have mig som streetstyle-fotograf i år. Det bliver tredje år jeg er på Roskilde Festival og tredje år som streetstyle fotograf (første år var dog med Soundvenue). Det er et job, som er særligt fedt under festivalen, da stilen er lidt anderledes end gadebilledet - og stemningen i top!

Jeg spår boheme-70'er-looks, sportslige tendenser og en masse denim i år. Jeg glæder mig til at dokumentere den gode stil på festivalen... og mest af alt til selv at feste igennem hele ugen.

Hvis i er så heldige, at have en billet, kan i måske lade jer inspirere af disse looks, som jeg tidligere har taget på Roskilde Festival:

5 Jul 2014

ROSKILDE FESTIVAL STREETSTYLE: 5 LÆKRE LOOKS FRA MEDIEBYEN

Her får i lige en bunke mere med Streetstyle fra Roskilde - kan i holde til det?

Lad mig høre hvad jeres favorit er.


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

1 Jul 2014

ROSKILDE FESTIVAL STREETSTYLE: JOSEFINE SVENNINGSEN

Jeg er ude og spotte festival-streetstyle på Roskilde Festival for Costume og i slipper ikke for at se nogle af billederne herinde. I dag vil jeg introducere jer for Josefine, som jeg synes er hammer køn! Og så har hun en lækker minimalistisk stil. Jeg sender, som mange andre disse dage, lange blikke efter hendes Cecilie Copenhagen trøje. Uf.

Detaljer om tøjet kommer på costume.dk

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

20 Jun 2014

STREETSTYLE FRA ROSKILDE FESTIVAL


Roskilde er lige rundt om hjørnet, og jeg besøger den for anden gang i år - igen som streetstyle fotograf. Jeg skal derfor ud og spotte lækre looks hele festivallen igennem - så vil i ikke nok se brand hamrende godt ud for min skyld? Ovenover er nogle af de billeder jeg tog for Soundvenue sidste år, hvor temaerne var: Sportslige forbindelser, farverige mønstre, sort på sort samt en reportage i shoppingområdet.

- og mon ikke nogle af tendenserne går igen?

Der er forresten også god inspiration at hente til mit mandlige publikum i gallerierne fra Soundvenue, hvor særligt de sportslige looks var stærkest hos Roskildes fyre efter min mening.

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -