THE END

^2011 - tjek lige mine fede effekter på billedet i midten.

^2012

^2013

^2014

2015 ^

Det vil måske komme som en overraskelse for nogle, imens andre så det komme. Selv har jeg vidst det i nogle måneder nu.. Sagen er den, at jeg stopper med at blogge. Jeg vil bruge dette indlæg som mit farvel, mit tilbageblik - og så vil jeg også forsøge, at forklare hvorfor jeg har taget beslutningen. Ikke i rækkefølge, for jeg vil nyde mit frie format, nu hvor jeg bruger det for sidste gang.

Lad os starte med et tilbageblik. Jeg startede bloggen, da jeg var 19 og boede sammen med min gode veninde og kollega. Det var en meget impulsiv beslutning. Tiden var fantastisk, og entusiasmen var i top hver gang, der skete det mindste. Hvis Costume for eksempel udvalgte et af vores outfits som "udvalgt", var vi ustoppelige. Vores underbo var garanteret træt af os for vores glædeshoppen i gulvet. Men det skulle vise sig, at bloggen ikke kun skulle blive min lille hemmelighed for evigt (selvom jeg faktisk holdt den hemmelig i 1,5 år. Det var fjollet..). Jeg anskaffede mig et bedre kamera, et lækkert objektiv og tog bloggen til et lidt bedre niveau.

Efter to uger med det nye kamera blev jeg ansat som streetstyle-fotograf hos Benjamin Media. Det hed først Stylegallery, men flyttede lidt efter og skiftede navn til Costume Streetstyle. Jeg lagde hårdt ud med at rejse mutters alene til modeugen i København og tage billeder af modens elite. Det kan godt være, at jeg var en anelse akavet og jyde-kikset og fik himmelvendte øjne, da jeg bad om stavning af Givenchy, men jobbet gav mig helt enormt meget personlig udvikling. Jeg blev mere modig og lærte i høj grad at tage initiativ. Streetstylejobbet har givet mig mulighed for at rejse til London, Milano, Paris, Rom, Barcelona m.m. Jeg blev sendt til Roskilde Festival og Northside, og fik fantastiske oplevelser i bagagen med baggrund i, at jeg kunne lidt med et kamera og havde et øje for gademode.

Bloggen var aldrig skabt med henblik på at give mig en karriere, men da jeg flyttede til København, gjorde den det alligevel igen. Jeg fik et relevant studiejob allerede 1. semester af mit studie. Det var vildt. Jeg var ansat som blog community manager og projektleder på blogkampagner. Det med hurtigt ansvar hang måske sammen med at arbejde på et lille bureau. Det gav mig enormt meget erfaring i de år jeg arbejdede der - og et solidt fundament for en spark-røv-karriere.

Jeg havde aldrig troet, at en "useriøs" blog kunne lede til så seriøse ting. Men jeg har blogget i en tid, hvor det virkelig har flyttet sig. Det har været så spændende, og jeg har knebet mig meget i armen over hvilke ting, dette format har båret med sig. Nå ja, jeg var jo også nomineret til "årets personlige blog" til Modeblogprisen 2015. Det var jeg tæskestolt af. Også selvom fru Lange løb med titlen - men det havde hun jo fortjent!

For 1,5 år siden startede jeg også mit eget community med nogle af Danmarks allerbedste og allerstørste bloggerdamer. Det var sgu da meget sejt. Iværksætter sgu. At det har været helt uden kommercielt formål, er en anden snak. Jeg ærger mig faktisk meget over, at kommerciel blogging får så meget opmærksomhed. Jeg håber folk en dag vil fokusere mere på den passion, bloggere lægger i deres værk - og i mindre grad gå op i månedslønninger.

Alle oplevelserne og de karriere-relaterede ting bloggen har ført med sig, er dog ikke det, jeg er mest stolt over, når alt kommer til alt. Det jeg er allermest stolt af er, at jeg har haft en stemme, som så mange mennesker har været interesseret i at høre. I har vist en interesse, som har overvældet mig på alle måder. Uden dig, som læser med herinde, havde det jo aldrig givet mening for mig at lave en blog. Så kunne jeg lige så godt lave mig en scrapbook! I har været med på min rejse, I har set bloggen udvikle sig med årene. I har set mig forbedre mig og måske lagt mærke til, at jeg mistede motivationen her de seneste måneder? I har gidet at læse om hvorfor jeg føler mig som en teenager i 20'erne, hvorfor jeg frygter at være intetsigende og gået helt amok (trafikmæssigt) da jeg annoncerede, at jeg strippede og endnu mere da jeg delte et letpåklædt indlæg... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om jer mht. sidstnævnte ;) Men I er gode, og selvom jeg ikke har så mange aktive kommentarskrivere, kan jeg se, at I er her, og det er jeg uendeligt taknemmelig for. Uden jer, havde jeg ikke stået her, hvor jeg gør i dag.

Apropos månedslønninger. Jeg har fået et nyt job, som jeg er ret excited over. Jeg starter hos et bureau ved navn Wunderman, hvor jeg skal sidde med Club Matas. Jeg starter i næste uge, og jeg må da indrømme, at timingen af bloglukningen hænger lidt sammen med det. Jeg er nemlig ret ambitiøs når det kommer til min karriere, og jeg har brug for at lægge mit fulde fokus på mit nye job. For det bliver ret fantastisk, udfordrende og noget der kræver hele min opmærksomhed. Så jeg vil nyde, at jeg kan give mig fuldt ud i det.

Det har ikke været let at tage beslutningen, og jeg ved, at det også bliver skide hårdt for mig at give helt slip efter 4,5 år. Det er faktisk lidt som om, at jeg giver slip på en lille del af min personlighed.. Jeg ved, at jeg kommer til at savne at dele mine hjerneblødninger, når jeg har noget på hjertet. Fordi det giver mig aflad og træner mine skrivefærdigheder. Og mest af alt vil jeg savne at dele min kreative side. Den må jeg forsøge at stimulere på anden vis. For jeg tror på, at det er ens eget ansvar at holde liv i sin kreativitet.
Det er vigtigt for mig at gøre ting, som jeg føler stor passion for. Netop passionen for blogging har jeg mistet. Jeg føler mig ikke tilstedeværende i det, og så er der ikke grund til at holde kunstigt liv i det.

Men hey, lad det ikke blive et alt for bradt farvel. Jeg er i hvert tilfælde stadig inde på instagram og snapchat under navnet "miedina" begge steder.

Jeg har aldrig været god til at lægge på, når jeg snakker i telefon eller afslutte samtaler. Men nu må jeg vist runde denne omgang af, og det vil jeg gøre med et kæmpe tak til jer. TAK!

VEJLE KAJAKKLUB // NÅR BLOGGEREN KOMMER TIL VEJLE

HVISK halskæder her og her - H&M strik - VINTAGE bukser lignende her - FRIIS 247365 sko her

Åh ve åh skræk, outfit-billeder taget med en iPhone! Det er da egentlig ikke så forfærdeligt, er det? Sagen er den, at jeg er hjemme i Vejle over weekenden uden mit kamera under armen. Jeg satte, på trods af det, min mor på "outfit-dokumentations-opgaven", da vi var ude og gå en tur. - Og den kajakklub vil jeg mene er ganske fotogen. Spejlreflekskamera eller ej!

Min bror og jeg har altid haft for vane at få skøre idéer, når vi er sammen. Og da vi begge var blevet limbo-mestre på vores studier fik vi sat en nervepirrende kamp i gang i fredags. Jeg siger jer, at der var kamp til stregen, sved på panden og høje odds! Det gik så vildt for sig, at jeg i dag, to dage efter, stadig er øm i lænden og halsen efter jeg fik svinget limbomusklerne godt og grundigt.

BRYLLUP PÅ FÆRØERNE // STINE GOYA KJOLEN

STINE GOYA kjole - BOOHOO stiletter

I lørdags stod den på bryllup hos Lis, som bor heroppe på Færøerne. I den forbindelse havde jeg anskaffet mig den smukkeste Stine Goya Kjole til formålet. Den er inspireret af afrikanske stammer, og jeg er helt tosset med farvekombinationen og de smukke guld-detaljer.

Min lille flok af danske veninder og jeg var noget spændt på hvordan det ville gå til med sådan et bryllup. Det var bestemt ikke et lille et af slagsen, da der kom 140 mennesker. På Færøerne holder de heller ikke reception efter kirken, men i stedet åbent hus dagen efter. Ja, det står faktisk i avisen. Så i princippet kan alle komme. Det er meget fint, men vist også kun noget man kan gøre heroppe. I hovedstaden Tórshavn, bor der nemlig kun 18.000 indbyggere. Jeg tænker scenariet i København ville være en magnet for hjemløse. Nå, men dem er der vist ikke mange af heroppe - hvis der overhovedet er nogle.

Nå men nu tilbage til bryllupsfesten, hvor programmet var tæt pakket. Der var et stort sanghæfte, og selvom alle færinge er flydende i dansk holder de meget fast i deres modersprog, færøsk. Derfor var alle sangene ikke rigtigt til at forstå for mig. Jeg prøvede dog mere eller mindre vellykket at give dem et skud. Vi gav også en skør tale, som heldigvis blev godt modtaget. Jeg må sige, at hun har en utrolig festlig familie. Hold op vi havde meget sjov med dem. Der blev nemlig ikke sparet på dansetrinnene til bandet, der spillede, ej heller til færøsk kædedans eller drinksne i baren for den sags skyld. Jeg havde en fest, og det er jo helst sådan det skal være, ikke?

At have veninder der begynder at gifte sig får mig til at tænke over hvor teenage-flyvsk jeg egentlig stadig er på nogle områder. Jeg lever i nuet, i impulsen af bylivet og har generelt et singleliv, hvor mine bekymringer allermest går på egne tilvalg, fravalg, karriere og veninderelationer. Jeg føler det meget fjernt at skulle ud og købe hus, have børn eller blive gift i nogen nær fremtid. Jeg skal nok nå dertil, og selvom jeg tænker over sådan noget i forbindelse med bryllupper, så er det egentlig som sådan ikke noget der stresser mig. Jeg skal nok blive steady på et tidspunkt.

OOTD PÅ BORNHOLM // KLIPPERNE I GUDHJEM

H&M bluse og bukser - ALDO sko - PERNILLE CORYDON smykker

Det gik naturligvis yndefuldt til, da jeg kastede mig rundt i klipperne på Bornholm eller nærmere Gudhjem. Eller det ser sådan ud? Sandheden er, at jeg slet ikke var lige så sej til at springe rundt som min bror. Og når han nu var sådan en abekat i klipperne kunne han da lige så godt være det med et kamera, det kunne kun være rimeligt. Han gør det da meget godt, synes i ikke?

Jeg skal nå et fly klokken 7, så jeg må hellere se og komme afsted til lufthavnen nu. Ø-livet fortsætter denne gang på Færøerne. Her skal jeg fejre min venindes bryllup sammen med mine efterskolepiger. Jeg har teaset en lille bitte smugle om kjolen, jeg skal have på, inde på instagram (@miedina).

NÅR TO MODEBLOGGERE GÅR BANANAS MED BILLEDERNE

ZARA jakke - MONKI t-shirt - WEEKDAY bukser - ALDO ballerinaer - HVISK halskæde (her) og øreringe (her)

Jeg er gået over mit personlige billed-maks. Hov. Jeg blev mindet om, hvor meget Christine og jeg går amok, når vi tager billeder sammen. I går kom jeg nemlig hjem med flere hundrede billeder fra vores "hurtige" session... Heldigvis er Københavns Byret et mægtigt fint sted at tage billeder. Den rolige beige farve giver et fint blødt udtryk til billederne i min optik. Her kommer mine nye sko, som jeg viste i går, også i spil. Jeg synes de er fine hertil, da de tilføjer noget feminint til et ellers løst look. Og hvis i kigger nøje efter vil i også spotte nogle, i mine øjne, lækre nye øreringe, som er ny basis i min smykkesamlig.

Nu hvor indlægget er upassende billedtungt vil jeg fatte mig i korthed og sige god 1. maj!

VIND I SKØRTERNE

& OTHER STORIES cap - VINTAGE rullekrave - ASOS nederdel - NIKE air max sneakers - HVISK halskæde (her)

Værs'go, så er der vind i skørterne. Jeg fik vidst vist røv til et par stykker, da jeg havde valgt at tage denne nederdel på i blæsvejret. Men med de 100 denier strømpebukser, var det sparsomt hvor meget de fik ud af det syn.

Disse billeder tog jeg med en ny billed-buddy, nemlig Natalie. Og jeg skal love for, at hun er flink, virkelig! Det er sjovt, som os bloggere finder sammen på kryds og tværs. Vi har på en eller anden måde en fælles interesse og så er det selvfølgelig også praktisk at mødes med nogle der ved hvordan de der outfitbilleder skal klares - og det må man sige, at Natalie gør ;-)

Nu vil jeg tage på skolen for at få forberedt både praktikrapport og bacheloropgave, men kig ind senere, der kommer nemlig en ret så god konkurrence, hvis jeg selv skal sige det.

NYE BEGYNDELSER

Mit nye skrivebord med "velkommen til" blomster og ikke mindre end to computere.. :)

 Jeg lever. Hvis der altså skulle have opstået tvivl om det fakta efter denne omgang stilhed. Jeg ved ikke hvornår, jeg sidst bare har ladet bloggen sove hen i en hel uge. Det har naturligvis sine årsager, og der er selvfølgelig også sket en masse ting, som jeg vil gøre mit forsøg på at samle op på her. Jeg er for det første startet op hos Zupa i tirsdags. Det gjorde jeg lige efter en eksamen, der skulle svedes ud mandag eftermiddag. Eksamen gik som den gjorde, og jeg håber på det bedste. Men en eksamen er hvad det er, opstarten hos Zupa har nemlig taget en del hårdere på mig. Jeg har i bund og grund bare taget det som det nu engang kom, og nok ikke troet det var så trættende, som det er. De to dage hvor jeg kom hjem efter arbejde uden planer, har jeg egentlig bare været træt og mættet for at producere noget som helst hertil, der bare gav lidt mening for mig. Jeg føler dog ikke det er arbejdsmængden, der har kørt mig ned, for det har været stille og roligt i denne første uge, og folk har taget godt imod mig - så det er bestemt heller ikke det. Den manglende energi skyldes nok, at jeg har brugt det hele på de mange nye indtryk, de mange nye mennesker og på at prøve og finde hoved og hale i hvilke rutiner, roller osv. der eksisterer. Men sådan noget må man vel også forvente, når man starter op et nyt sted.

Folk er både virkelig søde og dygtige hos Zupa. Som i virkelig, virkelig dygtige. Jeg har primært været en del af en kreativ konceptudvikling til en topvirksomhed i Danmark, som skal holde et større arrangement. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg bare shinede løs og imponerede helt vildt. Men sandheden er, at jeg prøver, og de tager rigtig pænt imod mine små input. Men de er bare så mega erfarne, at det udfordrer mig og intimiderer mig på en sådan måde, at jeg bliver usikker på om jeg er dygtig nok eller kreativ nok. Og selvom det er skide hårdt, så tror jeg faktisk, at det er vildt godt for mig - lige det spark jeg havde brug for. For jeg lærer virkelig meget i den proces hvor jeg bliver udfordret både intellektuelt og kreativt. Det er sjovere at være i tryghedsboblen, hvor det hele går let og ligetil. Men tryghed er  nok også den allerstørste dræber for kreativt drive, og jeg sætter pris på at jeg nu har mulighed for at lære fra de bedste af de bedste.

Dør snart af koffeinchok. Aldrig før har jeg fået så god kaffe. Jeg kan nu kalde mig selv for vaske ægte barista, eller noget deromkring.

NYT ÅR

GANNI teddy-jakke - VINTAGE t-shirt - WEEKDAY bukser - NIKE sneakersSå blev det januar, og traditionen tro var 1. januar doven for mit vedkommende. Jeg er så heldig, at jeg ikke får smertende tømmermænd, men bare bliver virkelig træt. Apropos nytåret er det jo altid lidt en spænding, der bliver udløst. Jeg har virkelig været heldig hvad angår nytår de seneste år, og dette var også meget, meget vellykket. Jeg holdt det med en flok piger fra studiet. Vi havde bestilt den lækreste menu fra Cofoco, og gik all in med vinen og pagnen. Denne ene gang om året må man gerne gå all in, ikke? :) Jeg havde lavet udfordringer til under tallerkenerne, som endte ud i ret sjove episoder. Bl.a. breakdance (inklusiv ormen), et kampråb til aftenen og at hele selskabet troede, at jeg var begyndt at gå til twerking... Lidt foruroligende. En af pigerne havde også lavet en musikquiz, som endte meget intenst. Jeg er virkelig en sucker for sådan noget. Vi festede videre på Nørrebro og jeg endte med lige at nå at komme forbi mine roomies' fest i vores lejlighed. Jeg fik ikke taget outfit-billeder. Og det er jo i sig selv lidt underligt, når man er en selvbesat blogger. Men jeg kan afsløre, at jeg havde denne top på, en knælang silkenederdel med a-snit fra & other stories med skoene jeg viste her. Så det må i lige selv forestille jer.
Det meget lyserøde outfit på billederne er fra en dag mellem jul og nytår, hvor min bror var på besøg hos mig og jeg fik overtalt ham til at snappe et par billeder inden vi smuttede afsted til udsalgsshopping i indre by. Vi undrede os lidt over hvem der tørrer tøj udendørs i snevejr...

NØRREBRO

WEEKDAY co-ord - MARC BY MARC JACOBS sko - VINTAGE jakke - LORENZ BACH bandana/armbånd

Da jeg først flyttede til København viste det sig, at boliger ikke hang på træerne. Konsekvensen blev, at jeg efter at have boet i en lille by syd for Roskilde et par måneder flyttede til Rødovre, hvilket jeg ikke ligefrem var stor fan af. Det var jeg ikke fordi jeg ærlig talt synes, at det mindede lidt om at bo i en forstad til Vejle, og det var jo ikke ligefrem det jeg kom til byen for. Derfor er jeg så lykkelig for at være flyttet til Nørrebro sammen med to veninder. Jeg elsker grønthandlerne, og lærer vist aldrig at 10 avokadoer for 10 kroner betyder 10 avokadoer der alle er dårlige.. MEN ellers har de virkelig lækre tilbud og ret god kvalitet. Jeg bliver ved med at give tilbud videre, hvis jeg handler sammen med veninder i supermarkeder. For eksempel slipper man nok ikke for en kommentar fra mig om at man kan få 5 Pink Lady æbler for en 10'er hos min grønthandler på Blaagårdsgade - nu ikke engang her på bloggen.
Jeg er vild med det faktum, at jeg har en bar som (næsten) nabo, at jeg har utallige cafémuligheder og loppemarkeder på Jægersborggade og Ravnsborggade med jævne mellemrum. Dertil er placeringen perfekt, og det tager mig aldrig mere end 3 sange at cykle til CBS, som ligger på Frederiksberg, og jeg har flere gange gået til hovedbanegården - okay det tog måske lidt mere end tre sange, men stadig!

København har været mit hjem i to år, og jeg kunne ikke forestille mig, at nogen anden by ville være et bedre match for mig lige nu.

Billederne her er selvfølgelig fra Nørrebro i mit nye sæt. Sættet købte jeg i Weekday til 750 i alt - røverkøb! Jeg har hørt mange pæne ting om det fra veninder og åbenbart havde der også været en fyr der havde været oppe og køre over det på CBS' torsdagsbar "Nexus", som jeg ville ønske jeg selv havde spottet, da det ifølge min veninde var lidt af et syn!  - Ærlig talt troede jeg lidt, at pyjamas-trenden var lidt en pigeting at synes om, som det nok er med ret mange fænomener indenfor modeverdenen.