TANKER OM PRAKTIK HOS ZUPA

Mine forventninger til Zupa var høje og samtidig helt vildt udefinerbare. Jeg havde en klar idé om hvorfor jeg synes branchen var spændende. Men hvordan mekanikkerne helt praktisk foregik havde jeg ikke den fjerneste anelse om.

Jeg ankom til Zupa, og fik en varm velkomst og goddag-tur. Ja, jeg fik sågar også et kompliment for mit tøj af den kreative direktør. Bedre start kan man ikke bede om. Jaja, man er vel blogger.

Jeg blev placeret hos designerne, som er dem, der er eksperter i Photoshop, InDesign osv. De var søde og sjove ikke mindst. På førstedagen gik der under en halv time før min sidemakker rejste sig fra sin stol og med ambitiøse bevægelser gav den gas til den populære Frozen sang. I den anden ende af lokalet rejste der sig også en, som ligeledes udtrykkede sig noget så yndefuldt til linjerne "let it snow". Jeg blev senere flyttet over til kontaktsektionen. Men det føltes åbent og ikke så fast opdelt, som det lyder. Jeg arbejdede nemlig meget på kryds og tværs.

Til at starte med var jeg på en spændende case for en stor dansk virksomhed, der skulle holde et internationalt event. Jeg sad der sammen med fire ud af fem partnere. De var skarpe. Meget skarpe. Jeg var lidt intimideret. Jeg var usikker på, om jeg var skarp nok. Om jeg var kreativ nok. Men jeg glemmer sent, hvordan de helt fra start bød mig velkommen i samtalen og lod mig få ansvar. Den kreative konceptudvikling var spændende. Og det var netop sådan noget, jeg havde håbet på at blive en del af. Der hvor forretning og strategi møder kreativitet. Det synes jeg er for fedt.

I mellemtiden skulle det dog vise sig, at jeg ikke altid skulle være med i hele idé-genereringen. Jeg glemmer aldrig den første gang en projektleder sagde noget i retning af "ja, nu lader vi de kreative gå ind og finde på noget, og så giver vi slip". Mit kreative hjerte blødte lidt. Men det var vist også den virkelighedssans, jeg havde brug for.

Heldigvis er det sådan, at det strategiske, som jeg kan fra min uddannelse, hænger godt sammen med det kreative hos Zupa. Eller det er i hvert tilfælde det indtryk jeg har. Og hvad er federe, end at kunne arbejde med ens fag i en forholdsvis kreativ kontekst? Og samtidig nørde med det digitale, som jeg også har en svaghed for.

Jeg har generelt lavet forskelligartede ting, og her kommer lige et indblik i nogle af dem. Jeg har lavet en ny intern side og haft optur over at lære Wordpress at kende (jeg har min blog hos Blogger). Jeg har stået ansvarlig for at sende cases ind til awardshows, hvilket inkluderer at skrive tekster til speak, lave oplæg til casevideoer m.m. Jeg har deltaget i kreative konceptudviklinger. Jeg har skrevet tekst til kundeoplæg oplæg, lavet facebook-opslag (Zupas egen og en kundes). Jeg har lavet kreative briefings. Jeg har siddet med til kundemøde. Planlagt tema-fredagsbar (vigtig at havde med). Jeg har været med på filmoptagelser og photoshoot. Jeg har skrevet en enkelt pressemeddelelse. Og så har jeg lavet nogle oplæg til emner til Dansk Kommunikationsforening.

Jeg er blevet advaret om at løbe fra reklamebranchen imens jeg stadig var et helt menneske (efter jeg indrømmede, at jeg havde taget to stykker kage..). Jeg har været så fuld til den første fredagsbar, at jeg stort set intet husker. Jeg har følt mig som teen med alle de kommentarer om hvor ung jeg er. Et eksempel er, da der var "solformørkelse" og jeg ikke helt forstod hypen - ja, så fik jeg kommentaren om, at jeg var den eneste der kunne vide sig sikker på nogensinde at se en igen. Jeg har drukket kaffe, så jeg var nær koffeinchok - særligt i starten. Jeg har også forsøgt mig med at lære at lave et hjerte i kaffen. Det gik ikke godt. Som jeg fik at vide af en kollega, så lignede det mere en mislykket kønsskifteoperation. Her må I så selv forestille jer hvordan det mon ser ud. Jeg har vænnet mig til at leve af det der svarer til en all-inclusive ferie (som jeg dog aldrig har prøvet). Jeg fik nemlig forplejning morgen, middag og aften. Det har været ren luksus, og jeg skal lige finde virkelighedssynet frem igen. Sammen med havregrynene.

For mig har det alt i alt været fantastisk. Zupa er på mange måder blevet mit nye forbillede på hvordan en god arbejdsplads er. Og så er jeg også gået hen og blevet glad for de mange personligheder, som bidrog til at jeg nu sidder med en tom følelse af at mangle noget.

OOTD + ENDELIG ET KVÆK OM PRAKTIK HOS ZUPA

COS jakke - H&M (herre) halstørklæde - TOPSHOP top - VINTAGE skjorte - H&M jeans - MARC BY MARC JACOBS sko - HVISK halskæde

De af jer, som følger med løbende ved nok, at jeg er startet i praktik hos reklamebureauet Zupa.. og i har måske bemærket, at jeg ikke rigtigt har gjort alvor om at lukke op for bureaulivs-godteposen. Det har været lidt en hård nød at knække til blogform. Det skyldes flere ting. Men lad mig slå fast, at det ikke skyldes, at jeg ikke trives der. Jeg får rigtig meget ud af de opgaver, jeg laver. Zupa er dertil stedet, der en gang for alle har bevist, at reklamebranchen ikke behøver være selvfedhedens centrum - aka. "smart i en fart". Mine nye kollegaer er nemlig ret fantastiske og bundrare mennesker.

Min stilhed skyldes mest af alt, at der er så mange nye indtryk, at det har været svært for mig, at fortælle om det som noget samlet. Jeg svinger mellem selvsikkerhed og usikkerhed, mellem at brillere og føle mig forvirret... Der er mange små ting at berette om, men jeg vil fatte mig i korthed. Jeg afprøver nogle mega spændende ting af og får lov at arbejde i spændingsfeltet mellem det strategiske, kreative og akademiske. - og dét er det jeg gerne vil..

Og forresten. Jeg har fået mig en ny outfit-billed-buddy. Det viste sig simpelthen at Cecilie, som er receptionist hos Zupa også har en sej blog! Så vi sniger os mere eller mindre uset ud og skyder billeder sammen. - Det er hun meget god til, synes i ikke?

NYE BEGYNDELSER

Mit nye skrivebord med "velkommen til" blomster og ikke mindre end to computere.. :)

 Jeg lever. Hvis der altså skulle have opstået tvivl om det fakta efter denne omgang stilhed. Jeg ved ikke hvornår, jeg sidst bare har ladet bloggen sove hen i en hel uge. Det har naturligvis sine årsager, og der er selvfølgelig også sket en masse ting, som jeg vil gøre mit forsøg på at samle op på her. Jeg er for det første startet op hos Zupa i tirsdags. Det gjorde jeg lige efter en eksamen, der skulle svedes ud mandag eftermiddag. Eksamen gik som den gjorde, og jeg håber på det bedste. Men en eksamen er hvad det er, opstarten hos Zupa har nemlig taget en del hårdere på mig. Jeg har i bund og grund bare taget det som det nu engang kom, og nok ikke troet det var så trættende, som det er. De to dage hvor jeg kom hjem efter arbejde uden planer, har jeg egentlig bare været træt og mættet for at producere noget som helst hertil, der bare gav lidt mening for mig. Jeg føler dog ikke det er arbejdsmængden, der har kørt mig ned, for det har været stille og roligt i denne første uge, og folk har taget godt imod mig - så det er bestemt heller ikke det. Den manglende energi skyldes nok, at jeg har brugt det hele på de mange nye indtryk, de mange nye mennesker og på at prøve og finde hoved og hale i hvilke rutiner, roller osv. der eksisterer. Men sådan noget må man vel også forvente, når man starter op et nyt sted.

Folk er både virkelig søde og dygtige hos Zupa. Som i virkelig, virkelig dygtige. Jeg har primært været en del af en kreativ konceptudvikling til en topvirksomhed i Danmark, som skal holde et større arrangement. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg bare shinede løs og imponerede helt vildt. Men sandheden er, at jeg prøver, og de tager rigtig pænt imod mine små input. Men de er bare så mega erfarne, at det udfordrer mig og intimiderer mig på en sådan måde, at jeg bliver usikker på om jeg er dygtig nok eller kreativ nok. Og selvom det er skide hårdt, så tror jeg faktisk, at det er vildt godt for mig - lige det spark jeg havde brug for. For jeg lærer virkelig meget i den proces hvor jeg bliver udfordret både intellektuelt og kreativt. Det er sjovere at være i tryghedsboblen, hvor det hele går let og ligetil. Men tryghed er  nok også den allerstørste dræber for kreativt drive, og jeg sætter pris på at jeg nu har mulighed for at lære fra de bedste af de bedste.

Dør snart af koffeinchok. Aldrig før har jeg fået så god kaffe. Jeg kan nu kalde mig selv for vaske ægte barista, eller noget deromkring.

ET NYT KAPITEL FOR MIG I DET NYE ÅR

I var faktisk et par stykker, der gættede på at jeg skulle på udveksling, og der må jeg skuffe, i kommer ikke til at følge med i eksotisk tid med udveksling til januar.

Sagen er den, at jeg stopper med at arbejde hos buzzanova. Den erfaring jeg har fået der er guld værd og jeg har lært så meget, som jeg er uendeligt taknemmelig for. Men tiden ville, at jeg skulle noget nyt, og jeg er derfor ved at runde det allersidste af derinde.

Det er en sjov ting med karriere og hvor ens veje leder én hen. Jeg har, som mange andre nok også har, været i tvivl om hvad jeg ville. Det er jo nervepirrende at gå efter en karriere indenfor noget, som man reelt set ikke ved, om man vil elske at arbejde med resten af ens arbejdsliv. For mig har reklamebranchen altid været en branche, som har fascineret mig. Da jeg gik i folkeskole og for første gang rigtigt skulle tage stilling til, hvad jeg ville i forbindelse med vores erhvervspraktiv, valgte jeg faktisk også et reklamebureau. Ja, jeg snakker om dengang man havde en uges praktik... Siden da har den branche bare været noget, jeg på en eller anden måde er faldet tilbage på. Det viser sig jo også i forbindelse med mit studievalg og et arbejde på bureau, altså buzzanova. Jeg tror fascinationen bunder i en forestilling om, at der altid vil være en rigtig god dynamik imellem noget analytisk, akademisk og noget meget kreativt. Det er også en branche hvor der konstant sker ændringer, så man altid kan lære nyt. Derfor valgte jeg at søge ind hos et reklamebureau i forbindelse med min praktik på studiet, da det gav mig en unik mulighed for at arbejde der fuld tid. Denne gang i tre måneder. Jeg stilede højt og søgte ind hos et meget populært et af slagsen, nemlig Zupa, som er et af de klart bedste og mest anerkendte i København. Som i nok kan fornemme, så fik jeg det og starer til januar. Jeg kunne ikke være mere tilfreds. Jeg er egentlig bare taknemmelig for og stolt over, at det lykkes for mig.

Det er som sagt nervepirrende at gå ind til, jeg vidste hvad jeg havde, men ved ikke hvad jeg går ind til. Men når alt kommer til alt er jeg nu ikke så bange for, at det vil gå galt, for jeg synes virkelig, de virker som nogle enormt åbne og oprigtigt rare mennesker, og det er for mig lige sådan rammerne skal være.

Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg fik jobbet hos buzzanova, så jeg vil også lige fortælle historien om hvordan jeg kom ind hos Zupa. Here we go..

Jeg er medlem af en interesseorganisation ved navn UngKom, som er en del af Dansk Kommunikationsforening. Den er rettet imod "kommunikatører" under uddannelse og dem som er nyuddannede. Jeg havde ikke deltaget i deres arrangementer i en længere periode, men faldt tilfældigt over deres arrangement om personlig branding. Jeg tænkte det kunne være spændende at tage til eftersom jeg jo planlagde at søge praktiksted, og der skulle jeg jo ud og "brande mig selv". Jeg havde ikke lagt nærmere interesse i stedet det blev afholdt andet end adressen, men fandt så ud af, at det var hos Zupa. Jeg var med det samme draget af atmosfæren i deres seriøst lækre kontor(!). Efter arrangementet faldt jeg kort i snak med en pige, som arbejdede der. Det viste sig, at hun læste kandidaten af min uddannelse. Hun havde i sin tid været i praktik hos Zupa og var blevet der efterfølgende. Hun fortalte mig, at man kunne præge det rigtig meget selv, for hvis der er noget jeg var bange for var det, at gå fra at have en del ansvar til ikke at have noget overhovedet. Alt i alt var jeg vildt positiv over det og hun gav mig e-mail-adressen på deres COO. Jeg brugte den næste uge på at opdatere mit CV og skrive en ansøgning. Med hensyn til CV tog jeg faktisk forbi CBS' "Career Gate" to gange, hvor man kan få lynrådgivning, hvis man ikke lige er i god tid og bestiller en rigtig konsultation. Jeg fik nogle rigtig gode og brugbare tricks, som jeg så selv fortolkede lidt på. Hvis nogle er interesseret i tips til sådan noget må i endelig sige til. Jeg sendte ansøgningen afsted - uopfordret vel at mærke. Jeg sendte den om aftenen men alligevel fik jeg en mail under to timer efter. Jeg skulle til samtale. Mine roomies ved, at jeg var ret glad den aften... Dagen kom hvor jeg skulle til samtale. Heldigvis gik det fint, sådan meget stille og roligt. De var nogle super venlige mennesker, så jeg følte mig egentlig meget tilpas og talte bare frit, som det faldt mig ind. Da vi var færdige med at snakke fik jeg at vide at jeg bare skulle kontakte dem, om jeg var interesseret. Det kom lidt som en overraskelse for mig. Men det var jo kun godt. Jeg forhandlede lige lidt og så var det ellers sådan det skulle være. Jeg tog ind forbi til en kort samtale omkring hvad der skulle ske, hvordan vi gjorde med kontrakten og sådan noget.

Jeg kommer til at arbejde med mange forskellige ting, og eftersom jeg selv kan præge det, synes jeg faktisk det giver mest mening at give jer indblik i efter jeg er startet op.

Jeg kommer jo til at have det, der svarer til et fuldtidsjob i den næste periode. Jeg har rigtig gode ambitioner om, at jeg vil tage outfitbilleder i weekenden og blive bedre til at planlægge min blogging, således at jeg blogger i aftentimerne og udgiver det inden jeg tager på arbejde om morgenen. For mig handler det om, at sætte mål for, hvordan det skal hænge sammen, og jeg tror virkelig på, at det sagtens kan gå. Måske jeg endda inddrager lidt af livet på et full service reklamebureau her på bloggen, hvis i er interesserede? Man kan jo sige, at det kommer til at blive en rigtig stor del af min hverdag.

Sikke en smøre jeg fik skrevet.. Det korte af det hele er jo bare, at jeg glæder mig til det nye kapitel i mit liv og håber i vil følge med.