Showing posts with label hvisk jewelry. Show all posts
Showing posts with label hvisk jewelry. Show all posts

18 Apr 2015

HVISK STYLING // GULD TIL EN BLEGFIS


I torsdags var jeg forbi Hvisk for at se deres nye pæne showroom, som også bliver en lille butik. Jeg er vild med det, for jeg synes nogle gange det er rart at prøve kombinationerne inden jeg køber smykkerne. Og praktisk i forhold til mange af de tvivlspørgsmål jeg egentlig har. For eksempel i forhold til ringstørrelser og længder på halskæder. Jeg legede lidt med styling af de fine pieces - heraf billedet.

Jeg er blevet utrolig glad for deres guld-smykker. Jeg fornemmer, at mange af mine fellow skandinaviske blegfis-veninder har en holdning om, at det er pænest med guld, når man er solbrun. Jeg synes sagtens det kan gå til blegfis-hud. Hvad tænker i?

5 Mar 2015

HONEYCOMB TUSK

Det virker måske for nogle som om jeg altid har fået nye ting, hvis man følger bloggen - men det er langt fra sandheden. Sandheden er, at jeg simpelthen ikke har råd til at køre hård forbrugerstil - jeg er trods alt på SU og er lige flyttet... Derfor har jeg med tiden lært at prioritere, hvad jeg skal erhverve mig af nyt. Og i en tid som denne, hvor mit budget er lidt strammere end normalt, så giver en enkelt materiel gode altså glæde.. Det gjorde denne "Honeycomb Tusk" fra Hvisk den anden dag. For se lige på den, det er da et match made in heaven.

Og apropos Hvisk, så husk at jeg holder en lille konkurrence, med et lækkert gavekort dertil. Som f.eks. kunne bruges på denne smuksak af en halskæde.

19 Jan 2015

HVISK SMYKKER // MISSION GÅ MERE MED SMYKKER



Okay, nu skal jeg ikke blæse "mission gå mere med smykker" op til at være et mere kompliceret gøremål end det er.. MEN det er et brud på min morgenrutine, som simpelthen er så påvirket af vanens magt, som den kan blive. Jeg går i morgen-zombie-tilstand - og at tilføje et lille element i form af at beslutte sig for hvilke smykker jeg skal have på er åbenbart en uoverkommelig udfordring... Status er dog, at jeg nu dagligt går med smykker. Oftest i form af øreringe, så man må sige, at jeg tager det i små skridt. Jeg kunne godt tænke mig at bruge smykker som jeg gør på billederne her til hverdag engang. Det er ret fint, synes i ikke? Nu skal jeg bare have knækket rutinen og finde tiden til lige at sætte nogle smykker pænt sammen om morgenen.

Er smykker en fast del af jeres morgenrutine?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -