Showing posts with label look of the day. Show all posts
Showing posts with label look of the day. Show all posts

25 Nov 2014

OM AT HAVE PUBLIKUM PÅ TIL SELVUDLØSER-BLOGGER-SHOOT

Så er det vist blevet tid til en modebloggers bekendelser - det bliver lidt pinligt, så er i advaret..

Klokken var over 10, og jeg anede chancen til at tage et lille "selvudløser shoot" i min baggård - et scenarie, kun en modeblogger i første omgang ville befinde sig i... Med min allerbedste blogger-snilde, havde jeg naturligvis nøje overvejet tidspunktet og planlagt nænsomt efter mine tanker om, hvornår almindelige mennesker ikke er hjemme. Det skulle i mellemtiden vise sig, at jeg tog grueligt fejl.

Okay, for det første tager det lidt tid at få indstillet et kamera til selvudløser-mode, så jeg gik frem og tilbage for at få nogle nogenlunde skarpe billeder.. Så imens jeg gang på gang gik frem og tilbage til kamerastativet for at starte selvudløseren, fik jeg et talrigt publikum. En ting er at have publikum på, når en anden person tager ens billeder. I de situationer har jeg faktisk, mere eller mindre, lært at have en "fuck det"-attitude. At have publikum på, når jeg har selvudløser på, det er og bliver til gengæld forfærdelig pinligt. Det går ligesom på en eller anden måde op for en hvor underligt man opfører sig. - Men hvad gør man ikke for et par billeder til bloggen, jeg ved det snart ikke.. Kan i fornemme mit halv-paniske blik på billederne?

Det jeg ville med disse billeder var jo egentlig bare noget så simpelt som at vise jer min nye sweatshirt, som er et af mine seneste loppefund. Faktisk klædte den mig slet ikke, da jeg kom hjem og prøvede den på. Den strammede ind ved hofterne og det duer bare ikke til mig.. Derfor klippede jeg simpelthen i den og foldede den op som en meget impulsiv handling. Hvis jeg selv skal sige det, blev resultatet meget godt.

Ellers er mit outfit meget afslappet, hvilket hænger sammen med, at jeg bruger hele dagen på læsesalen.. Det er selvfølgelig ikke drømmescenariet, men jeg har mine små opture over gratis ting. I dag stod den på gratis kaffe og croissant, som i måske har set inde på @miedina?. Jeg klager i hvert tilfælde ikke.

24 Aug 2014

NUANCER AF BLÅ





ASOS jakke (lignende HER) - She Inside buksedragt - ASOS støvler

Så er min duster coat fra ASOS fremme igen, og denne gang i kombination med min mørkeblå buksedragt, for at skabe et gradueret look, der skaber et simpelt blåt farveunivers. I går skulle jeg ordne en masse praktiske ting, og nåede kun halvejs igennem - sådan kan det gå. Jeg fik derimod hjulpet min roomie med en film hun er ved at producere til en konkurrence. Jeg skulle spille svagtseende og snakke om det. Det krævede lige lidt hjernespind. Jeg fik lidt flashback til da jeg tog fotoshoot med briller. Lidt snyd.

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin

31 Jul 2014

GRØN KONCERT OUTFIT

VINTAGE kimono - H&M MAN top - H&M nederdel - TOPSHOP sandaler

Inden jeg blev angrebet af det støvkaos Grøn Koncert i København/Valby viste sig at være så jeg sådan ud. Efterfølgende.... Helt tildækket af støv, eller noget deromkring. Men hvor var det hyggeligt at få en dags festivalstemning - og selvom jeg elsker Roskilde, så var det egentlig rart at være så privilligeret at kunne tage et bad og få skyllet alt snavsen væk. Ærlig talt har jeg ikke været til Grøn koncert siden mine forældre i tidernes morgen tog mig med derud. Så jeg fik mit teenage-kick af Nik og Jay, chillede til Lukas Graham, Mads Langer og Tim Christensen og fik genoplevet min indre feminist, som kommer frem, da Suspekt gik på. Alt i alt en rigtig dejlig dag med veninder, øl og musik - bedre bliver det ikke.

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin


18 Jul 2014

SKODSBORG STRAND

ENVII jakke og nederdel - COS t-shirt - ASOS støvler

Sådan så jeg ud inden min wellness-dag hos Kurhotel Skodsborg i forgårs. Jeg måtte lige udnytte de flotte omgivelser til billeder, inden vi indtog spa-området.

Mine dage går for tiden med skiftevis arbejde og sociale aftaler, hvilket passer mig rigtig fint. I går kastede jeg mig ud i noget ganske uvant - frikadeller! En så dansk ret, som jeg har spist så meget gennem min barndom, men som på mystisk vis har sneget sig helt udenom min madlavning siden. Derfor var jeg naturligvis pænt bange for at ødelægge vores danske stolthed for mine internationale middagsgæster. Men det korte af det lange - de blev heldigvis som de skulle, og vi havde en virkelig hyggelig aften med dansk mad og ikke så dansk vin.

Nu er det snart weekend og vejrudsigten er jo ikke helt gal, så hvis i heller ikke er i syden i disse dage, ja så har vi altså rig mulighed for at boltre os i det gode vejr her i Danmark!

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin
Indeholder affiliates
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -