Showing posts with label sparetips. Show all posts
Showing posts with label sparetips. Show all posts

27 Apr 2015

OVERLEVELSESGUIDE // 10 SPARETIPS TIL FATTIGE STUDERENDE


Når man lever på SU i hovedstaden, så kan man let fristes til at smide om sig med pengene, for der er jo så mange fristelser. Jeg er derfor ret opmærksom på at spare, hvor der spares kan, så jeg kan bruge pengene på alt det sjove og ikke kun mad og husleje... Jeg tænkte, at jeg garanteret har andre studerende læsere, som kunne bruge lidt inspiration på dette område.

Jeg har kogt det ned til 10 håndgribelige tricks, og jeg ville elske hvis i smed flere tips i puljen i kommentarfeltet.



#1: Hold øje med loppemarkeder. Jeg har gjort mig nogle fantastiske vintage fund der. Det er godt for pengepungen og for din samvittighed (i ved, tøjindustrien er jo ret forurenende osv.). Jeg har gode erfaringer med Rita Blå’s, Studenterhuset og det ved Bryggen. Dertil er genbrugsbutikker din ven. Særligt i provinsen, hvor det ikke er så populært. Bornholm og Vejles omegn er der jeg genbrugsshopper.

#2: Spar penge på drinks i byen ved altid at planlægge forfest eller tage til et arrangement med drikkevarer. Hvis du bare skal ud med vennerne, og det ikke er så sigende, at alle modellerne og de smarteste af de smarte hænger ud, hvor du skal hen, så tjek evt. app’en Drinkster ud. Der har de virkelig gode tilbud på både øl, sjusser, cocktails, flasker, shots og alt hvad hjertet kan begære. Jeg har brugt det en enkelt gang til cocktails, og de var skide gode! - Så kan i jo tage videre på det Sunday, Condessa, PS eller hvorend i vil se smarte ud bagefter. ;)

#3: Spring kødet over en gang imellem. Det er dyrt og kan ofte laves uden. Jeg spiser ofte Wok eller spaghetti med kødsovs uden kød - hvilket lyder lidt underligt med kødsovs… Der bruger jeg i stedet edamamebønner, majs, kikærter eller hvad jeg lige har liggende. Og hvis du køber det fandens dyre kød, så gå efter kiloprisen. Så kan du altid fryse ned i portioner. Jeg har også god erfaring med fryseposerne med kylling og lakseportioner (i ved, den der 4-pak med laksestykker).

#4: Gå efter de gratis fornøjelser. I stedet for at tage i biffen, så arranger en filmaften. Tag udenfor, gå en tur, sid i parkerne og hold øje med hvad der sker i byen. Jazz festival, Distortion, 1. maj og alle de mindre arrangementer, som garanteret har meget at byde på. Lige nu er jeg f.eks. lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik tjekket Nørrebros 48timers festival ud. Der sker garanteret et eller andet sjovt.

#5: Grønthandlere er min pusher! Jeg bruger en på Blaagårdsgade, men i NV er de ofte endda billigere. Ja, nogle gange skal man grave lidt efter det lækre, men de har nogle fandens gode tilbud. Jeg har efterhånden også lært, at 10 avokadoer for en 10’er betyder 10 dårlige af slagsen. Men slå til gengæld til ved 2 bakker vindruer for en 10’er, 10 æbler for en 10’er, 10 citroner og limes for en 10’er osv. osv.. nå ja, chokolade er også billigere der.. men det spiser jeg selvfølgelig ikke… host.

#6: Tag nu cyklen. Hvis det er under 10 km tager det altså ingen tid. Det er godt for dig, miljøet og for pengepungen, hvoraf det sidste nok er mit største trækplaster. Jeg hader, hader, hader at bruge penge på offentlig transport.

#7: Havregrød til morgenmad. Det er en ret ny ting for mig, og jeg synes det er genialt. 1 dl. havregryn og 2 dl. vand og en tur i mikrobølgeovnen. Så er den good to go. Jeg spicer op med Acai, kanel og æble/rosiner/nødder alt efter hvad jeg lige har.

#8: Køb en pålidelig to go kaffebeholder. Jeg elsker min fra CBS, som er en del af deres sustainability-program. De holder virkelig tæt! Bodums kan du ikke stole på. Men altså, beholderen giver mulighed for at spare en kaffe, som du ved er dumme penge at bruge.

#9: Frysevarer er min redning og jeg hader, at jeg har så lidt fryseplads. Føtex er stedet! De kører nemlig ofte 3 poser af eget valg for 30 kroner. Bærene og grøntsagerne mister ikke deres næring af at være frosset og der er seriøse penge at spare, og så slipper du for problemet med, at grøntsagerne bliver for gamle inden du får dem spist. Jeg elsker Wok-blandingen, den indiske, edamammebønnerne og bærene.

#10: Hvis du er tilbøjelig til at købe junk på vej hjem fra en bytur, så prøv at planlægge dig ud af det. Hav for eksempel en sandwish klar, køb ind til toast, hav popcorn eller hvadend du craver klar derhjemme.


Ja, det var ganske simple tips, men det er de 10 mest essentielle tricks for mig, så jeg kan overleve på SU. Og som sagt - kom endelig med jeres bedste tips.

29 Nov 2013

5 Black Friday udsalg

 photo blackfriday_zps759bd41f.jpg
1. Solestruck
Webshoppen der har alle de crazy designersko! Hvis du ikke kender den i forvejen, er den klart et kig værd! I forbindelse med Black fridag holder de 30% på alle deres i forvejen nedsatte varer i dag, 40% i morgen og 50% på søndag! Så hvor længe tør du vente? Jeg gjorde brug af dette tilbud sidste år til at købe to par med 50%.

2. Cocopanda
Der er allerede lidt billigere på cocopanda end i butikkerne - og i dag er der 25% på hele shoppen (undtagen GHD). - Så skal der beauty-shoppes til ingen penge!

3. Nelly
Nelly giver 10% på stortset alt, hvis du indtaster koden "BLACKFRIDAY" og 20% på både kjoler og sko (via disse links, da det er kampagner for kjoler og sko). Lidt rabat har også ret!

4. Sephora
Sephora har valgt at nedsætte en masse lækre varer til 10$, og der er nogle rigtig gave-venlige ting at vælge imellem.

5. Amazon
Her er en del gode tilbud, men ligesom på Ebay skal man være god til at udvælge, hvad man rent faktisk søger, da det ellers kan blive lidt af en jungle! Jeg drømmer lige nu om nye kameralinser, særligt en 85mm f/1.4, så i dag ville være et godt tidspunkt at slå til, da disse også er på bud.

Har i fundet andre gode "black friday"-udsalg i dag, så må i endelig dele det i kommentarfeltet!


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Indlægget indeholder affiliates

20 Nov 2013

Fund fra Ebay

 photo ebay4_zps216f0d9f.jpg
^1/Haj-sweater, 175,- 2/Ganster tee, 143,- 3/Plateau sandaler 99,- photo ebay3_zpsd885ae67.jpg
^1/Plateau støvler 166,-  2/Platform sko 253,- 3/ Plateau sandaler 154,- photo ebay1_zps9d49f47e.jpg
^1/Stella McCartney'ish 262,- 2/Gangster sweat 215,- 3/Fluffy jakke 168,-

Hvordan kan man ikke elske Ebay for de utroligt mange valgmuligheder og lave asiatiske priser? På trods af det skønne koncept har jeg faktisk ikke købt hverken tøj eller smykker der i 100 år.. Jeg fandt dog hurtigt tilbage i junglen her til aften - og faldt over en masse gode køb!

Alle priser jeg har skrevet er inklusiv eksport. Så i skal kun bekymre jer om chancen for at betale en smugle i told og moms, hvis varens pris overstiger en værdi (før eksport) på 80 kroner. Det er langt fra sikkert, at din pakke bliver tjekket, men vær klar på at det kan ske. Læs mere om det her.

Hvad synes i om Ebay fundene?


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -