Jeg har nu brugt Eucerins renseserie både morgen og aften i små to uger, og er klar med dommen!
--
Inden jeg vil komme med mine jublende roser vil jeg lige fortælle hvad der bl.a. er sket af andre ting i mit liv, som kan have haft indvirkning på min hud:
* Jeg er startet på CBS igen, efter en god lang sommerferie. Men min sommerferie har på mange måder været travl med undtagelse af de sidste dage op til studiestart, så det var egentlig ikke så hårdt at starte, jeg har jo nogle spændende fag.
* Jeg skal til eksamen på tirsdag og stresser lidt over det, også fordi det er svært at tage sig sammen, når faget er så død hamrende kedeligt "regnskab og økonomistyring"... øv!
* Jeg er midt i en flytning, og er stadig ikke kommet på plads her på Nørrebro.. Men jeg er dog rigtig glad for at bo her.
* Jeg er startet i Fitness, hvor jeg primært går til holdtræningen.
Opsummering i forhold til min hud: Skolerutine: +, Eksamensstress: -, Midt i flytning: -, Fitness: +
Dette er selvfølgelig en meget simpel opridsning, men jeg synes det er vigtigt, at man ikke kun læner sig op af en god renseserie og skyder skylden på ens produkter udelukkende, når man beskriver hvordan ens hud har det.
Og nu til det som indlægget egentlig drejer sig om - min nye renseserie med Eucerin.
UDSEENDE:
Eucerin forhandles kun på apotekerne, og det bærer udseenet også præg af. Det ser klinisk ud, ikke grimt og ikke pænt.. Det er sådanne embalager, som bare er der, fordi cremerne og væskerne jo skal lukkes inde i et eller andet..
DUFT:
Da Eucerin ikke er tilføjet parfume, er duften meget neutral, hvilket jeg til enhver tid foretrækker, når det kommer til produkter der skal gå ind og rense min hud. Nogle gange synes jeg, at produkter, der ikke er tilsat parfume kan få en lidt underlig eller hård lugt, men det er ikke tilfældet med Eucerin.
KONSISTENS:
Rensemælken (billede) er cremet og blød. ansigtscremen er en let creme, som man kan dosere efter behov. Jeg bruger en BB-creme ovenpå, derfor har en lille smugle creme været nok, og fordi den er let, kan det fordeles over hele ansigtet alligevel. scin-tonic, alt-i-en og øjenmakeupfjerneren er i væsker.
VIRKNINGEN:
Da jeg første gang skulle i gang med serien var det første der slog mig, at der ikke var en rensegel. Øv, så skulle jeg bruge en rensemælk, som jeg har haft ret dårlige erfaringer med (den fra Sephora). Jeg fandt dog ud af, at denne skulle skylles væk efter man havde brugt den, og det gjorde hele forskellen! Rensemælken føles så mild på huden, som var det bare creme man fordelte, men at dømme fra vatrondellen virkelig effektiv til at fjerne både make-up og snavs. Når jeg har kørt vatrondellen godt rundt skyller jeg rensemælken af i lunkent vand. Så er det tid til scintonic. Endnu engang lidt påpasselig, da jeg ved min hud nemt blusser op og bliver irriteret af stærke scin tonics. Det er ikke tilfældet med denne, heldigvis. Den fjerner det sidste der måtte være - men oftest er der ikke noget at se på denne vatrondel, da rensemælken har fjernet det hele. Ansigtscremen er det sidste step og ren nydelse - hold op hvor er den lækker ^se konsistens.
Helhed: Efter at have gennemgået disse tre trin er min hud ren og ikke irriteret, og jeg synes ikke kun det er lige efter jeg har brugt produkterne, nej det kan faktisk mærkes hele dagen og når jeg vågner om morgenen også. De urenheder jeg har forsvinder ikke helt, men bliver beroligede, og derfor synes min hud mere ren, synes jeg, det samme er gældende for min tendens til at rødme.
VIL JEG ANBEFALE ANDRE AT INVISTERE I DET?
Både ja og nej. For mig er renseserien perfekt, og jeg har planer om fortsat at købe Eucerin-produkter, når disse løber tør, da de slår både Clinique, REN og Biotherm, som jeg hidtil har været fan af. Men har man meget fedtet hud eller meget stærk acne, vil denne serie nok være for mild til dig.
VIND SERIEN HER - KONKURRENCEN SLUTTER I MORGEN (15/9) KLOKKEN 17!
Efter modeugen har mine dage været præget af flytte-panik, da vi pludselig blev klar over, at vi skulle være ude af lejligheden 10 hverdage før. Jeg fik panisk fat i mine forældre og sat proces flytning i gang. Jeg bor nu på min venindes værelse i vores nye lejlighed, med alle mine kasser i kælderen - jeg kan nemlig først flytte ind til september.
Men i kan tro at jeg glæder mig til at flytte rigtigt ind, og ikke mindst til at gøre det hyggeligt. I den forbindelse har jeg erhvervet mig et billede på lærred fra Sumopix.
Baggrund for mit valg: Jeg så for noget tid siden dette citat på en blog, og det har på en eller anden måde sat sig fast i min bevidsthed. Jeg laver rigtig mange ting der gør mig glad, men i travle perioder eller midt i udfordringer, kan det da kun være dejligt at blive mindet om at gøre mere af det der gør en glad. Jeg søgte efter citatet på google og fandt dette med en rigtig cool grafik i baggrunden - og så var valget truffet!
Kvaliteten er god, men kan godt fortryde lidt, at jeg fandt et på nettet, som ikke er helt så stort, som billedstørrelsen jeg har valgt. Jeg valgte dog et billede i ret stor størrelse, så det er meget begrænset hvor godt man kan se pixels (dvs. at man kam se komprimeringen der er på digitale billeder i form af små farvede firkanter, der tilsammen danner et billede). Derfor vil jeg anbefale jer aldrig at vælge et billede fra eksempelvis facebook - så skriv i stedet til den person der har taget det, og få det sendt til din mail i høj kvalitet = stort format.
Priserne er fair, set i forhold til det unikke produkt jeg synes man får. Hvis jeg skulle have betalt fuld pris havde jeg nok tænkt en ekstra gang over det - men det er jo ikke dyrere end et maleri, og dette er langt mere personligt - så alt i alt, fair pris.
Kunne i finde på at bestille et billede på lærred til jeres hjem og hvad synes i om mit billede?
Billedet er en gave
Begge par er fundet hos Esprit (fås her)
Vejret har virkelig indvirkning på hvad jeg kigger efter på webshops og i butikkerne, og nu hvor det har vendt og blevet dejlig solskin igen er det lækre sommer-items der er i kiggerten!
Derfor faldt jeg netop over disse sandaler. Altså ikke bare fordi det er varmt, men fordi jeg er vild med denne low key stil, der kan bruges til hverdag og på sommerferien. - Er der noget værre end et par ballerinaer, hvor tæerne bliver lukket inde på de allervarmeste dage? - Det er i hvert tilfælde noget der har fået mig til at svore, at jeg aldrig mere ville udsætte mig selv for det, men sommer efter sommer gør det lidt alligevel..
Noget der er vigtigt ved et par sommer sandaler er, at de skal kunne styles på kryds og tværs med ens sommertøj. Jeg kunne, pga. disses forholdsvis simple design, både style dem med et par opsmøgede bukser på de kølige dage eller sommeraftener eller en lys sommerkjole, shorts eller nederdele til de dage hvor solen står højt.
Hvilke sandaler er jeres must-haves?
Jeg blev tilbudt dette indlæg af Esprit, og da jeg først fik tilbuddet tænkte jeg straks eej, er det ikke for lidt ældre damer end mig? Men da jeg alligevel vovede mig ind på deres webshop slog det mig at de rent faktisk havde nogle fine ting - særligt sko, solbriller og lækre læder- og denimjakker. Se mere på deres website her. Måske det er sådan et mærke jeg har haft et lidt fordomsfuldt forhold til - men fremover kunne jeg godt finde på at se forbi i deres butik. Nogle gange finder man nogle af de bedste ting i de butikker man normalt ikke kigger i. Sådan har jeg i hvert tilfælde oplevet det nogle gange :-)
Sponsoreret
Bag: Friis & co., Dress: Stylein, Necklace: 2ND DAY, Sneakers: Nike
Jeans:
Oasis, Top:
DAY, Bag:
DKNY, Sneakers:
Nike
Jeg vil ikke skyde skylden på blogverdenen når jeg siger at jeg er blevet afhængig af online shopping efter jeg startede en blog - men heller ikke benægte, at der er en klar sammenhæng herimellem. Efter jeg startede denne blog fik jeg øjnene op for andet end Trendsales - bl.a. Ebay, hvor jeg fandt ud af, at man kunne få ting til ingen penge - så jeg mente det ikke kunne betale sig ikke at købe mange ting. En overgang var der daglige besøg i postkassen hos Katrine og mig - da vi begge var bidt af det! Vi købte dog oftest forskellige ting, og havde det sjovt med at bruge 10-50 kroner hist og her, men pludselig ender man op med en masse skrammel, en masse ringe der ikke passer og halskæder der knækker.. Jeg opdagede dertil hurtigt, at man på Ebay ofte får en str. asien - i min verden størrelse meget lille! Det er derfor endt med at jeg er blevet noget mere kræsen når jeg webshopper, særligt tøj, hvor jeg gerne vil kunne sende det retur hvis det ikke passer. Dermed ikke sagt at Ebay er død i mine øjne - der er skam mange gode ting at komme efter, bl.a. min fine gorilla t-shirt jeg skrev om for nogle dage siden. (købt her)
Med tiden er jeg blevet skudt af sider som Asos, COS, & other stories og specifikke mærker jeg kan lide. Mit nyeste fund er Zalando, som beskriver sig selv som "Tøj til moderne kvinder". Linket er der modtaget penge for. De har et rigtigt stort udvalg - og det er noget jeg sætter stor pris på, så kan man nemlig scrolle sig rundt, og finde det helt rigtige. Dertil koster de fine lyserøde sneakers en 50'er mindre end i bl.a. & other stories - så her er også lidt at spare!
Det der frister mig meget lige for tiden er sneakers - jeg er ikke rigtigt en sneakerspige, men jeg er alligevel endt med at blive lidt misundelig på de smukke sneakersklædte damer man ser rundt omkring i gadebilledet, da det sagtens kan styles feminint eller råt, og ikke nødvendigvis sporty eller kedeligt. Her har jeg valgt at style det lidt klassisk på en feminin måde - der med sneakers bliver tilføjet en sporty kontrast. Hvad synes i?