Showing posts with label out and about. Show all posts
Showing posts with label out and about. Show all posts

23 Jul 2014

KØBENHAVS MEST HYGGELIGE ISBIKS

Jeg er for nylig blevet introduceret til Olufs Is, som er en lille isbuktik lokaliseret på Østerbro. De serverer alverdens hjemmelavede ispinde lavet med italiensk is, som smager himmelsk. Normalt bevæger jeg mig meget sjældent forbi det område, med mindre jeg skal besøge veninder, som bor der. Men med denne biks og den danske hedebølge må jeg sige, at Østerbro lige pludselig blev lidt mere attraktiv for mig!


Selve gaden hedder Olufsgade, og den er simpelthen så enormt charmerende med gamle huse, der i hver deres farve danner den mest hyggelige gade, jeg endnu har oplevet i København. Der vil jeg bo, når jeg bliver rigtig voksen... og rig.....

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

15 Apr 2014

MIE DINA FYLDER 3 ÅR

Det første rigtige outfitbillede fra 07-04-2011, kompakt sony digitalkamera længe leve!


Hurra for bloggen, den fylder nemlig 3 år her i april! Da jeg oprettede den gik jeg i 3. g på Rødkilde i Vejle og boede sammen med Katrine. Det var en forårsaften vi besluttede at gøre det. Vi var vist nok vildt oppe og køre over nyt tøj, blogs og hvad vi ellers kunne finde, der var værd at hoppe og skrige over (undskyld underbo).

Jeg husker det som en impulsiv beslutning, det eneste rigtige at gøre i øjeblikket! - hver vores blog, thank god.


Bloggen var min største hemmelighed, det var udelukkende Katrine, min familie og min daværende kæreste der vidste det..


Katrine og jeg sneg os derfor rundt i byen for at finde locations hvor ingen ville opdage os mens vi tog billeder. Og gud ved hvor vi fik vores undskyldninger fra, hvis nogle så os....


Det bedste der kunne ske var, at blive udvalgt af COSTUME på StyleGallery, hoppe, skrige og hoppe lidt mere... Og da jeg fik fingrene i ordenligt kameraudstyr, var jeg så heldig at blive ansat som fotograf - vild jubel, igen. Elsker stadig jobbet hos COSTUME streetstyle, et så frit job skal man lede længe efter.

Mit første streetstyle billede. Januar 2012.



































Jeg offentliggjorde bloggen kort efter jeg var startet på CBS, fordi jeg ikke ville leve hele min uni-tid med bloggen som en hemmelighed. Jeg synes bestemt heller ikke det er noget, at være flov over længere, det er jo unægteligt en del af mig.
Bloggen har givet mig rigtig gode jobmuligheder, givet mig mulighed for at deltage i modeuger, tage til fine arrangementer og ikke mindst muligheden for at blive en del af hele det community bloggere er i.

Jeg vil altid se bloggen som min egen lille stilbobbel, hvor jeg fortsat vil forsøge at skabe indhold der er jeres tid værd fordi i på en eller anden måde føler jer velkommende, finder inspiration, får smilet frem eller tænker "gad vide hvilket objektiv hun bruger". Så er min mission fuldført.


Tak fordi i hænger ved, og velkommen til de mange nye, der er kommet i den seneste tid, det er så opløftende, at i vil læse med. Jeg har i hvert tilfælde ikke planer om at stoppe.


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

1 Feb 2014

BACKSTAGE & FRONTSTAGE TIL WACKERHAUS FW14

Jeg var så heldig at kunne komme backstage til Wackerhaus, som er en af mine absolutte danske favoritter. Stemningen var god og det var lækkert at se makeuppen og håret blive sat helt tæt på. Jeg kunne godt lide den varme makeup med bløde kanter til det mere markerede look håret havde.

Modellerne var super søde backstage og poserede løs mens jeg og en lille håndfuld andre fotografer tog billeder af dem. Stemningen var god og mindre stresset end jeg havde troet - men det skulle eftersigende være super stressende, når de skal skifte tøj for at gå endnu en tur på catwalken - kan lige se det for mig med tøj af og på i en fart.

Kollektionen var klart den, der under modeugen har appeleret mest til min egen personlige stil, jeg er vild med farverne, materialerne og de monokrome mønstre. Jeg sad tilbage med følelsen af at ville eje det hele til efteråret. Her er nogle af mine favorit-looks:



Egne backstage billeder, catwalkbilleder af Copenhagen Fashion Week


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog

3 Dec 2013

Julehygge i indre by

 photo 20131203-DSC_0268_zpsd66cf2b1.jpg  photo 20131203-DSC_0272_zpsc0156a0a.jpg
Jeg har haft sådan en hyggelig aften med min studiegruppe i indre by for at julehygge efter endnu en dag med eksamen. Jeg er ikke helt vild med mig selv på billederne, men julestemningen er i top, så de måtte på bloggen på trods af min selvkritik :)

Jeg håber, at i også nyder de smukke juledekorationer, byerne er pyntet i for tiden.

1 Dec 2013

To do list for december

 photo 7e3b881b-4665-4d6e-bd6a-6cc3be236f80_zps21226613.jpg
Give plads til juletraditioner - også når eksamen presser.

Tage min yoga-lærers ord om "du er god nok som du er" til mig i stedet for at tænke, at det er fjollet at sige.

Værdsætte veninder og kontakte dem jeg er ærgerlig over ikke at se så meget mere

Være et overskuds menneske og lave julebag til mine to roomies

Ringe til mine forældre.

Nyde den magiske stemning der kommer, når gaderne er pyntet med julelys og synet af tilfredse smil, man møder efter folk har købt gaver til deres nærmeste.

Omringe mig af mennesker, der får mig til at smile


God december måned til jer alle.

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog

11 Nov 2013

A state of mind

 photo DSC_0183_zpsc4979318.jpg
Der sker meget - og det er både på godt og ondt. Jeg tror på, at denne uge bliver helt speciel. Den skal løse et puslespil mellem mine grupper i eksamen, og vi skal aflevere vores første projekt. Derudover skal jeg til et spændende arrangementer om forhandling, starte eget projekt op og sætte mål for hvordan jeg vil gøre drømme til virkelighed. De sociale arrangementer fylder også kalenderen, og jeg glæder mig til at dele stunder med mine søde veninder. Jeg håber, at solen vil vende tilbage og være min bedste ven, når jeg cykler hjem fra skole eller arbejde klokken 5.. men når det kommer til dette ønske, må jeg hellere passe på med at få for høje forventninger :)

1 Nov 2013

Om at tage smukke billeder

 photo billede1_zps457a29c9.jpg  photo billede8_zps68b860f6.jpg  photo billede3_zpsc9ac3e0b.jpg
Billeder af Emma Line - et uddrag fra "Æstetik i fotografiet"

Da jeg gik i 8. klasse startede jeg med at gå til foto i den lokale ungdomsskole i Vejle. Vi var en stor flok tøser der tog en masse billeder af hinanden, men vi tog også mange smukke billeder i naturen. Noget der står særligt klart i min hukommelse er vores foto-tur til Ribe, hvor vi blev sluppet løs med kameraerne for at knipse en masse gode billeder af. Jeg synes fotograferingen hjalp mig til at se byen i et lidt smukkere perspektiv fordi jeg lagde mærke til al den skønhed der var i de små ting man ofte overser fordi man kun ser det samlede billede. Det fik mig til at sanse mine omgivelser.
Jeg stoppede med at dyrke fotograferingen og sagde farvel til mørkekamrene i forbindelse med, at jeg startede på gymnasiet. Men den dag i dag arbejder jeg som fotograf hos Costume Streetstyle og tager jo mange billeder til bloggen, så interessen er der bestemt stadig. Men jeg ville ønske jeg tog mig tiden til at tage flere dybsindige billeder af små ting i min hverdag.

Alle disse tanker om fotografering kommer af, at jeg på Blogmag i dag udgav en artikel, som Emma Line fra SSORT har skrevet om at se æstetik i fotografier. Jeg synes i skal kigge forbi den HER.

- og synes i forresten ikke hendes billeder er smukke?

24 Oct 2013

Vind billetter til The Hunger Games: Catching Fire

Jeg går egentlig sjældent i biografen, og det er lidt en skam, for der er noget hyggeligt over at gøre en tur ud af ens filmkiggeri og ikke mindst leve sig ind i filmens univers på det store lærred. Lige nu glæder jeg mig til at se The Hunger Games: Catching Fire, som kommer i biograferne i næste måned.

Jeg blev blæst væk af den første i serien "The Hunger Games", hvor Katniss Everdeens (Jennifer Lawrence) hårde kamp i det nådesløse spil gjorde stort indtryk. Denne gang er der ny instruktør på, og jeg kan slet ikke vente med at se hvad han har fundet på, ud fra traileren at dømme vil jeg ikke blive skuffet! - har de seriøst tænkt sig at dræbe stort set alle der nogensinde har vundet The Hunger Games, wow?! 

Jeg skal i hvert tilfælde ind og se den når den rammer biograferne - og det skal en af jer også have mulighed for, jeg har nemlig modtaget to billetter til en af mine læsere.

Sådan deltager du i konkurrencen:
* Skriv et opslag på min blogs facebook-side, hvor der står følgende: "I <3 The Hunger Games"

Konkurrencen slutter d. 10. november

20 Oct 2013

Indtager dansegulvet i:

 photo perlebesattop_zps0b1a3464.jpg  photo perlebesattop6_zpse053e282.jpg  photo perlebesattop4_zps44e7f452.jpg  photo perlebesattop3_zps51bdb553.jpg  photo perlebesattop5_zpsffd71923.jpg  photo perlebesattop2_zps1cfe457f.jpg  photo perlebesattop8_zps5df47be6.jpg
T-shirt//Vintage, Jeans//H&M, Stilletter//Zara

Okay, jeg indrømmer det. Stiletterne blev ikke en realitet da det kom til stykket, og byen kaldte i går. De er bare upraktiske når man skal danse vildt.
Katrine og Mads forstår som altid at holde nogle vilde fester, denne gang deres fælles fødselsdag og jeg havde helt glemt hvor gode de er til at spille sange man (læs jeg) kender på dansegulvene i Vejle.

Nu vil jeg pleje tømmermændende til Breaking Bad, hav en rigtig dejlig søndag alle :-)

4 Oct 2013

YAY! Weekend

 photo 3_zps55ead1f3.jpg Weekenden er over os, og puh jeg synes det har været en hård men sjov uge, med masser af arbejde, sociale arrangementer og ikke så meget læsning.. I går var jeg rundt og sippe champagne til Fashion After Dark med nogle piger fra klassen og høre intim-koncert med Mads Langer i Hugo Boss, virkelig en helt særlig stemning i den smukke butik.

Jeg får lige om lidt besøg af min gamle roomie fra efterskolen og hendes kæreste, som jeg glæder mig til at møde, og bliver og overnatter hos mig i weekenden. Så dem glæder jeg mig til at se. Derudover står den på en fødselsdag lørdag, men ikke for sent, da jeg lidt utraditionelt skal arbejde på en søndag.

 photo 5_zps30920949.jpg
Jeg skal arbejde til Stella McCartney, Marc Jacobs, Månestråle og Marc By Marc Jacobs samlede lagersalg på søndag. Kom endelig forbi - jeg har hørt de måske sætter priserne en smugle ned til slutspurten så kom endelig forbi og gør et kup. Jeg har lagt de flotteste ting til side da jeg var forbi salget torsdag morgen, som skal med mig hjem.

 photo 4_zps8c6f3e48.jpg Weekendtip nummer to må være at svinge forbi Rita Blå's lopper på AFUK - det er altså der man kan gøre sig de bedste køb. Jeg solgte jo ud til netop dette marked for et par uger siden og gjorde mig også nogle kup selv, som ligger og venter på at blive dokumenteret på bloggen når posten tager sig sammen til at give mig min længe ventede lader til mit kamera.. 

Hvad skal i lave i jeres weekend?

26 Sept 2013

Mit teenageidol var en russisk model..

 photo vlada1_zpscc878db4.jpg photo vlada3_zps2b5fbd00.jpg
Vlada Roslyakova hedder denne russiske skønhed, der prægede modebilledet da jeg var en ung teenager. Hun var mit forbillede for skønhed, fordi hun var så fejlfri og uskyldig at se på, og sød i interviews. Særligt var jeg facineret af hvor tynd hun var, uden at være benet. De nederste billeder var mine yndlings, men den dag i dag kan jeg egentlig bedre lide dem på det øverste billede.. (foruroligende?)
Jeg opdagede hende i mine Vogue-blade, som jeg var vildt fascineret over. Jeg er opvokset i Grejsdalen (Vejle), hvor mode ikke ligefrem har været en åben verden for mig. Derfor fik Vogue mig til at drømme om at være som Vlada og de andre store modeller på det tidspunkt og leve det luksuriøse liv, som blev fremstillet på de mange reklamer. Det var naturligvis urealistisk at ligne Vlada og leve som Chanel-pigerne, men man havde vel lov at drømme?

Har i også haft forbilleder da i var yngre?

21 Sept 2013

Rita Blå's Lopper - i dag!

 photo ritablaring_zpsc92a62a7.jpg
Jeg har en stand på Rita Blås loppemarked på Balders plads i dag. Jeg var til markedet på Vesterbro sidst - og købte helt ustyrligt mange fede ting til ingen penge. Loppemarkeder er jo et paradis for fattige fashionistas!
Jeg har tænkt mig at sælge mine ting ret billigt i dag, og der er rigtigt mange gode ting imellem - kan kun anbefale alle at komme, og runde udendørssæsonen for loppemarkeder af med maner :-)

Ses vi?

14 Sept 2013

EUCERIN testing

Jeg har nu brugt Eucerins renseserie både morgen og aften i små to uger, og er klar med dommen!

--
Inden jeg vil komme med mine jublende roser vil jeg lige fortælle hvad der bl.a. er sket af andre ting i mit liv, som kan have haft indvirkning på min hud:

* Jeg er startet på CBS igen, efter en god lang sommerferie. Men min sommerferie har på mange måder været travl med undtagelse af de sidste dage op til studiestart, så det var egentlig ikke så hårdt at starte, jeg har jo nogle spændende fag.

* Jeg skal til eksamen på tirsdag og stresser lidt over det, også fordi det er svært at tage sig sammen, når faget er så død hamrende kedeligt "regnskab og økonomistyring"... øv!

* Jeg er midt i en flytning, og er stadig ikke kommet på plads her på Nørrebro.. Men jeg er dog rigtig glad for at bo her.

* Jeg er startet i Fitness, hvor jeg primært går til holdtræningen.

Opsummering i forhold til min hud: Skolerutine: +, Eksamensstress: -, Midt i flytning: -, Fitness: +

Dette er selvfølgelig en meget simpel opridsning, men jeg synes det er vigtigt, at man ikke kun læner sig op af en god renseserie og skyder skylden på ens produkter udelukkende, når man beskriver hvordan ens hud har det.
 photo EUCERIN_zps5b179949.jpg
Og nu til det som indlægget egentlig drejer sig om - min nye renseserie med Eucerin.

UDSEENDE:
Eucerin forhandles kun på apotekerne, og det bærer udseenet også præg af. Det ser klinisk ud, ikke grimt og ikke pænt.. Det er sådanne embalager, som bare er der, fordi cremerne og væskerne jo skal lukkes inde i et eller andet..

DUFT:
Da Eucerin ikke er tilføjet parfume, er duften meget neutral, hvilket jeg til enhver tid foretrækker, når det kommer til produkter der skal gå ind og rense min hud. Nogle gange synes jeg, at produkter, der ikke er tilsat parfume kan få en lidt underlig eller hård lugt, men det er ikke tilfældet med Eucerin.

KONSISTENS:
Rensemælken (billede) er cremet og blød. ansigtscremen er en let creme, som man kan dosere efter behov. Jeg bruger en BB-creme ovenpå, derfor har en lille smugle creme været nok, og fordi den er let, kan det fordeles over hele ansigtet alligevel. scin-tonic, alt-i-en og øjenmakeupfjerneren er i væsker.

VIRKNINGEN:
Da jeg første gang skulle i gang med serien var det første der slog mig, at der ikke var en rensegel. Øv, så skulle jeg bruge en rensemælk, som jeg har haft ret dårlige erfaringer med (den fra Sephora). Jeg fandt dog ud af, at denne skulle skylles væk efter man havde brugt den, og det gjorde hele forskellen! Rensemælken føles så mild på huden, som var det bare creme man fordelte, men at dømme fra vatrondellen virkelig effektiv til at fjerne både make-up og snavs. Når jeg har kørt vatrondellen godt rundt skyller jeg rensemælken af i lunkent vand. Så er det tid til scintonic. Endnu engang lidt påpasselig, da jeg ved min hud nemt blusser op og bliver irriteret af stærke scin tonics. Det er ikke tilfældet med denne, heldigvis. Den fjerner det sidste der måtte være - men oftest er der ikke noget at se på denne vatrondel, da rensemælken har fjernet det hele. Ansigtscremen er det sidste step og ren nydelse - hold op hvor er den lækker ^se konsistens.
Helhed: Efter at have gennemgået disse tre trin er min hud ren og ikke irriteret, og jeg synes ikke kun det er lige efter jeg har brugt produkterne, nej det kan faktisk mærkes hele dagen og når jeg vågner om morgenen også. De urenheder jeg har forsvinder ikke helt, men bliver beroligede, og derfor synes min hud mere ren, synes jeg, det samme er gældende for min tendens til at rødme.

VIL JEG ANBEFALE ANDRE AT INVISTERE I DET?
Både ja og nej. For mig er renseserien perfekt, og jeg har planer om fortsat at købe Eucerin-produkter, når disse løber tør, da de slår både Clinique, REN og Biotherm, som jeg hidtil har været fan af. Men har man meget fedtet hud eller meget stærk acne, vil denne serie nok være for mild til dig.

VIND SERIEN HER - KONKURRENCEN SLUTTER I MORGEN (15/9) KLOKKEN 17!

8 Sept 2013

Loppefund: Lomo Diana

 photo lomo_zps700fbfe0.jpg
I dag slog jeg til, på et køb jeg længe har overvejet at gøre mig - nemlig en investering i et lomo kamera. Lomo kameraet kan lave så fine billeder med et antikt udtryk med de skæve farver, lidt mere grumsede form og lidt slørede billeder.. Okay, min beskrivelse får det til at lyde som verdens mest forfærdelige kamera - men vent og se, jeg håber der kommer noget godt ud af det :)
- Men jeg må desværre vente helt indtil jeg har fyldt en film ud, som jeg kan fremkalde :)

Har i nogle erfaringer med Lomo kameraer?

28 Aug 2013

Jeg sælger ud af garderoben

 photo lilDSC_0195.jpg  photo lilDSC_0186-1.jpg
Jeg har fået sorteret min garderobe ned til et absolut minimum, da jeg for det første flytter ind til mindre forhold i næste uge men også fordi det er dyrt at flytte, købe bøger til det nye semester og den omfattende rejse i sommers har jo alt sammen koster lidt... Jeg har fået en bod på det nye marked "FashionHunters" og dvs. at du på dette marked kun kan finde tøj, sko og smykker - fedt!

Jeg håber nogle af jer vil/kan bakke op om mit projekt fattig - men også alle de andre lækre garderober, der bliver solgt ud af på markedet.


Praktisk info:
Dato: 31.08.13
Tid: 10-17
Sted: Nørrebrohallen - Bragesgade 5, 2200 København
Pris: 30 kroner

Link til FashionHunters event på facebook

23 Aug 2013

Marimekko SS14 - modeugens overrasker!

 photo marimekko2_zps95a16f38.jpg  photo marimekko8_zps542d1621.jpg  photo marimekko1_zps5c940b1f.jpg  photo marimekko6_zps0f9b241c.jpg  photo marimekko11_zpsa1cf0695.jpg  photo marimekko3_zps682568a0.jpg  photo marimekko10_zpsf795764b.jpg  photo marimekko9_zpsa19f20e9.jpg
Marimekkos SS14-kollektion slog benene væk under mig! Jeg var vild med farverne, make-uppen, modellerne og ikke mindst de feminine snit og fine materialer. Jeg havde ærlig talt forventet model efter model at komme i Marimekkos mest kendte print - nemlig de malede blomster, som har kendetegnet mærket - i hvert tilfælde i mine øjne. Men de overraskede med de smukkeste prints og farver, og modellerne så faktisk glade ud.
Senere samme dag smuttede jeg forbi deres butiksåbning hos Marimekkos nye butik på Købmagergade, som også var så fin. Der skal jeg nok forbi igen til foråret, når dette tøj kommer på bøjlerne :)

Hvad synes i om kollektionen?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -