Showing posts with label københavn. Show all posts
Showing posts with label københavn. Show all posts

2 Oct 2015

SNEAKER GAME: ON!




Sneakers har overtaget vores lille land. Hvis jeg skulle forklare udenlandske venner om hvordan vi klæder os i Danmark kan jeg ikke komme udenom sneakers-trenden. Særligt her i København er folket gået helt bananas over nye special editions. Selv har jeg også fået opgraderet mit sneaker game de seneste år. Faktisk blamer jeg København, for det er som om det der "Copenhagen cool" bare kommer til mig, når jeg har sneakers på. Det er en stil, en attitude og den er f**king sej! Derfor er jeg lige nu på udkig efter flere cool sneakers til samlingen. Jeg har samlet lidt inspiration i kollagen herover.

Hvis I også er vilde med New Balance synes jeg i skal tage et kig på Designers & Friends, som lige nu har en kampagne med deres sneakers til billige penge. Faktisk også deres sportstøj her. Jeg har klikket disse sneakers hjem, som jeg glæder mig sådan til at modtage! Jeg vil bruge dem med hvide sokker og habit-bukser til efteråret og vinteren. Så mangler jeg kun et par dope sølvsneakers til at fulende min skorække af sneaks.

Hvilke sneakers drømmer i om lige nu?

Sneakers er modtaget som gave

18 May 2015

TANKER OM AT BLIVE ET ÅR ÆLDRE


24 år og et år klogere og dummere. Mit år har budt på opture og nedture. Op- og nedture, som jeg har lært af. Lært om venskaber, grænser, kærlighed og karriere. Jeg er et sted i mit liv, hvor alt kan virke meget ubesluttet. Jeg ved dog samtidig mere end nogensinde hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Jeg vil have lov at bruge denne frihed jeg har på at være "ung" og dum, men samtidig søge det ægte. Søge de venskaber, som giver mig følelsen af dyb taknemmelighed. Søge de grænser, som jeg vil fortryde, hvis jeg ikke søger. Og nå ja, snart få startet det dokument, som kan blive starten på den karriere jeg gerne vil have. Jeg er meget optimistisk omkring tilværelsen lige nu. Jeg er lykkelig over at bo sammen med to livsglade piger, over at bo i summen af liv på Nørrebro, glad for mit studie og for den frihed jeg føler jeg har lige nu. Det nyder jeg, og så gør det ikke så meget at være blevet et år ældre.

1 Nov 2014

DE 10 BEDSTE FILM TIL CPH:DOX


I dag giver jeg ordet videre til min dygtige roomie Natalia Szwebs, som arbejder som event coordinator på dokumentarfilm festivallen CHP:DOX. Programmet er spækket med spændende film. Efter programlanceringen er jeg hooked på dokumentarfilm og vil anbefale alle at tage et kig forbi mindst en fremvisning på filmfestivallen.


Natalia har allerede set samtlige film, som spilles på festivallen, så hun kan om nogen anbefale de bedste af de bedste. Læs med, her kommer Natalias bud på ti must see film:

The Look of Silence
cph:dox natalia szwebs
Joshua Oppenheimer er en instruktør, som jeg personligt ser rigtig meget op til – både fordi han er en fantastisk instruktør, men især fordi fremgangsmåden i hans dokumentarer er banebrydende, tankevækkende og fuldstændig genial. ’The Look of Silence’ er opfølgeren til ’The Act of Killing’, hvori han kontroversielt nok lader en flok mordere involveret i 60ernes folkemord i Indonesien genopføre deres ugerninger som farvestrålende fiktioner. I ’The Look of Silence’ skildrer han historien, men fra den anden side – nemlig ofrenes.


Ekstra: Joshuas kommer selv til premieren d. 9/11 i Grand.


Point & Shoot
cph:dox natalia szwebs
Se en excentrisk ung mand med OCD, som har boet med sin mor det meste af sit liv, drage ud til Libyen for at slutte sig til krigen og filme det hele på frontlinjen. Inspireret af computerspil og adventurefilm, beslutter Matthew Vandyke sig for at tage en manddomsrejse på motorcykel rundt i Mellemøsten udstyret med et videokamera. Han er fantastisk nørdet, ufrivilligt morsom, men er samtidig også som krigsturist med til at skildre alvoren i Mellemøsten med helt vanvittige twists undervejs. En af årets vildeste historier!!


E-Team
cph:dox natalia szwebs
Der er én regel, som er allervigtigst i verden – og det er menneskets ret til at leve. The E-Team fra Human Rights Watch er altid først på pletten blandt civile krige og konflikter til at dokumentere og hjælpe. Filmen er fantastisk, for kameraet er med hele vejen i deres intense arbejde – når de smugler sig ind i Syrien for at dække Assads borgerkrig og når der sprænger en bombe lige uden for vinduet. Dette er én af mine yndlingsfilm og en af mine største anbefalinger på CPH:DOX!



Ekstra: Den 13/11 kan du møde to af filmens hovedpersoner fra Human Rights Watch!

Just Eat It
cph:dox natalia szwebs
Her er en film, som er rigtig tankevækkende – og selvom vi i Danmark er meget bevidste om problemet og arbejder aktivt imod det, er der stadig lang vej… Den handler nemlig om madspild og det at skralde. Et amerikansk ægtepar beslutter sig i et halvt år for at leve af skraldet mad. Mængderne af mad er grusomme og skrækindjagende, retterne de tryller frem brillante og den nye indsigt i verdens enorme madspild utroligt øjenåbnende! Og samtidig er den også vildt spændende og lækkert filmet!


Ekstra: Den 14/11 vises filmen i den endnu ikke åbnede Netto på Rådhuspladsen med paneldebat og forskellige madspildshappenings!

Beyond the Brick – a Brickumentary
cph:dox natalia szwebs
LEGO er so ten years ago – skulle man tro! Men den her film viser et bredt spektrum af hele LEGO-universet, og efter du har set den, får du lyst til selv at bygge og være kreativ. Arkitekter, designere, kunstnere, performance-kunstnere, filmskabere, fotografer og adult fans benytter sig af klodserne og jeg kan love for en sjov og glædelig filmoplevelse!





Ekstra: Den 9/11 i Palads får du desuden efter filmen lov til selv at lege med LEGO-klodser.

The Immortalists
cph:dox natalia szwebs
Her er én af mine ultimative favoritter! To videnskabsmænd har måske fundet nøglen til evigt liv. De har begge en teori om, hvordan de ved moderne teknologi vil opnå udødelighed. Filmen er spændende, sjov, ekstremt informativ, men stiller også et utroligt interessant spørgsmål - hvorfor er det evige liv så dragende og hvorfor vil vi undgå en dag at ældes og dø? Hvilke etiske og eksistentielle konsekvenser er der ved det evige liv?




Ekstra: Kom til visningen den 10/11, hvor filmen vises i Koncertkirken på Blågårdsplads.

The Ceremony
cph:dox natalia szwebs
Sadomasochisme er en ting, du enten fascineres eller skræmmes af – og for de fleste er frygten i det ukendte nok gældende. Jeg har valgt ’The Ceremony’, fordi den forvandlede min egen nysgerrighed til respekt og gav mig et indblik i den lukkede, eksklusive top af det franske, sadomasochistiske miljø. Filmens 83-årige franske diva, Catherine Robbe-Grillet har ophøjet sadomasochistiske rollespil til en kunstform, som er mindst ligeså psykologisk, som den er seksuel. Og filmen lader uden fordomme sit lys skinne på en verden, der ellers kan være meget svær at forstå for udefrakommende.

Ekstra: Den 13/11 kan du møde Catherine selv, kl. 19.15 i Grand.

Palestine Marathon
cph:dox natalia szwebs
Her er en film, der midt i konflikt og diskrimination, giver håb og bringer tårer frem i øjnene. De to danske kvinder - Signe Fischer og Lærke Hein arrangerer et maratonløb i Palæstina – nok det mest betændte konfliktområde i verden. De kæmper for alles ret til at løbe – især kvinders, som ellers er blevet forbudt at deltage i maratonløb. Se hvordan det lykkes dem at gennemføre maratonløbet og lær også om Right to Movement, hvor de fortsat arrangerer løb og kæmper for menneskerettigheder. Personligt bliver jeg inspireret af deres stærke viljestyrke, gåpåmod og kærlighed til dem i nød.

Ekstra: Den 8/11 er verdenspremiere og du kan møde Signe og Lærke samt medvirkende fra dokumentaren til palæstinensisk reception efter filmen!

A Cup of Tea
cph:dox natalia szwebs
Måske i har lagt mærke til, at jeg er glad for skæve, excentriske dokumentarer, som skiller sig ud fra resten. Her er endnu én, nemlig ’A Cup of Tea’, hvor Gunnar Hall Jensen finder løsningen på det moderne livs stress: at opføre et japansk tehus i de norske fjelde. Wabi-sabi er hans udgangspunkt, som er den japanske livsfilosofi, der går ud på det uperfekte og flygtige som kunst. Med midtvejskrise og mavesår trækker han sig tilbage til skovene, hvor han kan nyde en kop te og meditere over livet i ensomhed. Den er fyldt med humor, skovenes skønhed og eksistentiel selvransagelse.

Ekstra: Den 12/11 serverer Sing Tehus en kop te i anledningen og serverer den efter alle kunstens regler!

Cirkusdynastiet
cph:dox natalia szwebs
Som barn elsker man jo cirkus, og hvis ikke man elsker det, så er man i hvert fald fascineret af de smukke artister, gymnaster, storslåede dyr, spraglende farver, kostumer og dekorationer. Og i den her film, kommer man bag om scenerne på nordens største cirkus – Cirkus Arena, hvor man får indblik i et kærlighedsdrama mellem Cirkus Arenas unge kronprins, Patrick Berdino og den smukke cirkusartist Merrylu Casselly. Filmen er dramatisk, fyldt med glæde og sorg og holder én siddende på kanten af dit sæde.


Ekstra: Se den i et cirkustelt den 8/11 kl. 19.30! Sted: Cirkuspladsen på Bellahøj



Se hele programmet og bestil billetter på CPH:DOX. - God fornøjelse.

13 Oct 2014

VASKETØJ OG KREATIVITET


Jeg har virkelig sløset hvad angår vasketøj og nu har jeg virkelig kun sommertøj og det jeg virkelig burde skille mig af med tilbage. Men et godt (jysk?) udtryk siger "der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget" og det gælder også denne gang, uanset hvor dumt det det er.. Det gode er nemlig, at det tvinger mig til at udfordre min kreativitet, hvad angår styling - og i dag var jeg ret kreativ. Om det er pænt, er der sikkert splittede meninger om. Men jeg kan virkelig godt lide at prøve nye muligheder af, om de så bliver dømt til en 9'er af andre, når det kommer til fjollet-skalaen..

21 Sept 2014

I KONGENS HAVE MED MIG



Weekenden er ved at være ovre, og jeg har haft en af de gode. I fredags var jeg forbi Foderbrættet med venner og spise gourmet hotdogs og drikke drinks - jeg elsker konceptet! De gjorde stort indtryk på mig ved at komme med flere shots "on the house" og servere vores rosé i fancy sølvspand... jeg følte mig i hvert tilfælde lige det rigere! Jyde-genet lever stadig i mig.. så der skal ikke så meget til, før jeg føler mig vildt københavnersmart - bær over med mig.

Lørdag og søndag er brugt i selskab med min mor og lillebror, som var kommet for at besøge mig. Jeg siger jer, vi fik gået Københavns gader tynde. Billederne er fra vores smut i Kongens Have i går, hvor jeg fik lokket et par billeder ud af dem. Aftenen stod i popmusikkens tegn til The Voice, hvor bl.a. seje Jessie J kom forbi. I dag tog vi på loppemarked på Bryggen med min roomie, Thea. Jeg gjorde mig ikke mange køb i denne omgang, men jeg fandt en perfekt See By Chloe pung til en slik!

 Jeg håber også jeres weekend har været god og fuld af gode oplevelser.

20 Aug 2014

EKSAMENS-OVERTRO

Rayban solbriller - resten fra H&MØj, så gik der alligevel lige to dage uden et pip herinde. Jeg har tidligere klaget over min pressede situation, men i går blev presset lettet meget, da jeg fik overstået min eksamen, så jeg ikke har dårlig samvittighed over ikke at læse op på den hele tiden mere. Efter eksamen og arbejde var der pizza-gilde i lejligheden, som jeg ikke kunne modstå - og derefter var jeg ellers bare helt tappet for energi, selvom man skulle tro at den mængde pizza der kom indenbords skulle give energi nok til flere dage, men nej.Hvad jeg har taget med mig fra eksamen er mest af alt en forstærkelse af min forfærdelige overtro. Jeg tror nemlig, at en del af ens karakter går på, hvad man har valgt at tage på. Inden i dømmer mig, så hør lige: Jeg var på røven da jeg i sin tid skulle op i videnskabsteori, og smækkede derfor mit bedste eksamensoutfit på (som er jeg er lidt business og lidt likeable) og eftersom jeg fik en god karakter set i forhold til min forfærdelige præstation, tænkte jeg, at jeg simpelthen måtte tage præcis samme tøj på i går, hvor "Det Institutionelle Perspektiv" var på spil. - Og det virkede! Jeg siger jer, at det virkelig ikke var mit livs præstation, men outfittet reddede mig! (Nej, det er ikke outfittet på billederne! - de er fra da jeg var til Pieces event)Er jeg alene om at tænke, at et outfit kan redde en eksamen?

24 Jul 2014

MATCHY MATCHY I BLOMSTERPRINT

Glamorous Tall t-shirt (HER) - Glamorous Tall nederdel (HER) - ALDO støvler

Jeg var faktisk bange for, at jeg ville være alt for lav til at kunne bære sættet her. Det er nemlig sådan indrettet, at det skulle passe bedst til høje mennesker... med mine 172 kan jeg vist prale af en meget gennemsnitlig højde. Men det gik. Sættet er i neoprene-overfladen, som giver sådan en pæn tekstur og lader farverne skinne igennem.


Går i også mathy-matchy med prints disse sommerdage?


Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin
Indeholder affiliates

8 Jun 2014

HIPSTER-OUTFIT FRA DISTORTION NØRREBRO


& OTHER STORIES cap - ZARA skjorte - RIVER ISLAND bukser - NIKE AIR MAX 90 sneakers

Så er distortion ovre, og her er mit outfit fra Nørrebro-dagen. Jeg synes egentlig selv det var simpelt, men når man viser de hvide sokker frem og tager solcappen på, så er der åbenbart nogle der mener, at man er en vaskeægte hipster. Så lad os sige jeg er det. Jeg havde som sagt ikke bøllehatten til rådighed, så min lædercap var den mest gade-værdige hovedbeklædning jeg lige kunne finde - og det med de hvide sokker er bestemt ikke noget nyt for mig.


Nørrebro var fedt, men Vesterbro blev dog den dag, der blev senest for mig. Og der jeg dansede mest... Sådan kan det gå.

Og er jeg den eneste der har tænkt over hvor god stil folk har til distortion? Musikbranchen inspirerer jo unægteligt modeverdenen, og jeg glæder mig bare endnu mere til at se tendenserne til Roskilde Festival nu.

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

23 May 2014

MONOKROM

Jeg ved ikke med jer, men jeg nyder virkelig solen disse dage! Her er et monokromt outfit, det sikre valg! Skjorten er ny - eller egentlig er den vel gammel, eftersom jeg fandt den på et loppemarked :)

Jeg vil ud og nyde solen og terpe Burhan G sange, så jeg er klar til fredagsrock i Tivoli... Jeg kan jo ikke en eneste af de sange... jeg får svært ved at nå det inden jeg skal til et presseevent. Vi blogges ved!

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

19 May 2014

NYT PÅ SKØNHEDSHYLDEN



I morges fik jeg besøg af en sød postmand, som kom med mine elskede KIKO-produkter. Har været døende siden min sidste øjencreme derfra løb ud, for det er seriøst den bedste jeg nogensinde har haft! Desværre er den udgået, men nu prøver jeg denne, som er fra samme 3D serie som min gamle wonder-creme.

KIKO fik jeg øjnene op for sidste sommer, og det er blevet en fast favorit i min beauty-beholdning nu. Og da Katrine fortalte, at de var begyndt at fragte til Danmark. YAY!

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

16 May 2014

CULOTTES PÅ EN HØJ HELLIG FREDAG


ZARA skjorte - H&M TREND culotte shorts - ALDO støvler - RAY BAN solbriller

Helligdag? i dag? Det gik op for mig i går, at vi åbenbart har helligdag i dag. Og det er åbenbart, den der har noget med hveder at gøre. Der kan man bare se. For mit vedkommende bliver det vist bare endnu en dag med en masse kaffe og arbejde på vores projekt.

Jeg har egentlig ikke nævnt, hvad jeg sammen med gruppen arbejder så hårdt på i disse dage.. Men her kommer bekendelsen: Jeg skriver om sundhed, motion og Fitness World imens jeg drikker usunde mængder af kaffe og spiser chokolade. Det er vel også en slags træning - det er jo store kopper med kaffe, i ved.

På onsdag er det ovre. For en stund.

Outfittet vil jeg forresten lade jer om at vurdere. Jeg ved jo at der er delte meninger om de culottes. Eller trekvart lange bukser, som lyder mindst lige så fash!

God fridag til de af jer der har det - jeg er sikker på at i fortjener den!

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

15 Mar 2014

SÆLGER HELE GARDEROBEN I DAG... NÆSTEN

Jeg har rigtignok lydt som om jeg har været struktureret omkring min bod til Fashion Hunters, ikke?? Men sandheden er jo, at jeg sorterede til og fra her i nat... Bl.a. vil i kunne finde disse to - peplum toppen og den hvide nederdel.. Så måtte lige sige ordenligt farvel med et outfitbillede med dem. Jeg kommer til at savne jer begge.

Ses vi i Nørrebrohallen i dag 11-17 til Fashionhunters? :)

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'

13 Mar 2014

HEJ DER


 For meget på det første billede? Lidt måske. Men jeg er på den anden side også lidt for meget nogle gange. Særligt når der involveres gratis ting. Og outfitbilleder. Nogle gange bliver det bare kedeligt, at lave de sikre poseringer - og så er det påfaldende at fjolle lidt. Bær over med mig :)

Følg mig på instagram: @miedina
Følg mig på facebook: /miedinablog
Følg mig på Bloglovin'
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
© Mie Dina 2012 | Blogger Template by Sherica Ocbania -