Normcore er det nye og mere fashionable ord for alt der ikke er mode i klassisk forstand. Har man denne stil, har man en almindelig stil, som ingen vil påpege som værende opmærksomhedskrævende eller avantgarde. Skal vi lige eksemplificere lidt? Birkenstocks, badesandaler, "mom jeans", den evige søgen efter den perfekte hvide t-shirt, termojakker, sneakers og jeg kunne blive ved. Det er en ny hyldest fra modeverdenens side til hvad jeg på jysk ville kalde helt almindeligt tøj. Indtil "normcore" kom på banen har tendensen mest af alt kendetegnet en midaldrende campist (sorry). Det kan altså ses som en hyldest af middelmådighed, af det "ikke at gøre noget ud af sig selv" og som en anerkendelse af det kedelige, som det moderne. Det er på den ene side en ekstremt kedelig tendens og på den anden side en ret fin accept af det simple. Normcore hylder den hvide t-shirt og går op i kvaliteten og holdbarheden. Normcore hylder brugbarhed, komfortabilitet og følelsen af fællesskab, følelsen af, at være en del af en mængde.
Tendensen spiller rigtig godt sammen med det større og større fokus vi har på bæredygtighed (som Copenhagen Fashion Institute har som stærk mærkesag) og "slow fashion", som bl.a. Less Magazine hylder. På den måde går vi i en retning af, at købe tøj, som er tidsløst og i god kvalitet.
Personligt har jeg meget blandede følelser omkring tendensen. Gode basisvarer, komfortabelt fodtøj osv. er meget lækkert, og helt klart noget jeg også går efter. Jeg elsker at inddrage det i mine outfits. Men jeg synes altså at de gennemførte normcores er lidt kedeligt klædt, og tager det sjove lidt af mode. Når jeg tænker mode, tænker jeg det som værende meget mere end tendenser vi slavisk følger, men mere en personlig stil, der udvikler sig. Den personlighed man lægger i sin garderobe og måde at klæde sig, synes jeg siger meget om en og om hvem man gerne vil være. Klæder man sig almindeligt, vil jeg altså mene, at man efterstræber almindelighed. Man efterstræber at få en accept, ses som en del af en gruppe af "amlindelige mennesker". Vi efterstræber alle en accept fra mennesker omkring os, men personligt vil jeg også gerne udstråle den individualitet jeg også har, og hylde, at vi alle er forskellige.
Hvordan har i det med normcore-tendensen?
