Jeg har anskaffet mig denne fine blomsterprintede nederdel fra Baum Und Pferdgarten, som de kalder Satoko. Tager jeg helt fejl, når jeg skyder på, at det er blomster fra et japansk kirsebærtræ? Uanset hvad er jeg mægtigt glad for den. Jeg venter sådan set bare på, at vejret bliver varmt nok til bare ben..
ZARA jakke - ASOS top (HER) - COS t-shirt - ASOS støvletter (HER) - WHYRED nederdel
Vejret var godt og jeg havde lige fået goodies ind af brevsprækken fra ASOS... så, som i nok kan fornemme, havde jeg en rigtig god dag! Efter, at have levet super trashy i under tredøgns-eksamen føles det dejligt endelig at ligne en der gider leve... og det gør jeg altså - hvem gør ikke, i dette vejr? Jeg mener, hvor heldig kan man være, og så allerede i april. SÅDAN vejrguder, jeg er på jeres side!
H&M Trend peplum top og sko - Dorothy Perkins nederdel - Zara skuldertaske - Vintage pelsjakke
Jeg har de seneste dage besøgt Frederiksberg kommune, spist en masse dansk mad, drukket kaffe på Københavns bedste hostel (som ligger 200m fra hvor jeg bor!?), gået rundt på Nyhavn, været på cykel-jagt, oprettet bankkonto, været forbi lufthavnen, guidet rundt på skolen (med mere eller mindre mangelfuld viden om faciliteterne..), snakket engelsk og smagt asiatiske ananastærter - alt sammen fordi jeg har meldt mig som buddy på cbs, hvor jeg i den første tid skal tage mig godt af en udvekslingsstudent. Jeg er blevet matchet med Matthew fra Singapore, og jeg kan love jer for det sætter mit engelske på en prøve med en der snakker det som 1. sprog - men det er kun godt.
Da vi var forbi Nyhavn og det kongelige teater sørgede for ly fra den frygtelige regn, der hærger disse dage, så jeg mit snit til at Matthew kunne få turistbilleder med operahuset - og jeg kunne få mine outfitbilleder :D - snedig er mit mellemnavn.
Tasken er ny og simpelthen så smart, da den kan bruges på to måder - nemlig som en almindelig skuldertaske eller som en cool rygsæk! Hurra for to-i-en :)